Kommunen summer af liv - også om natten Natarbejde: Mens de fleste borgere sover trygt, holder andre hjulene i gang

PANDRUP:Pandrup - kommunen der aldrig sover. Sådan lyder kommunens motto. NORDJYSKE tager kommunens slogan bogstaveligt og har været på rundtur - dag og nat. Her følger anden del af NORDJYSKES reportage fra et døgn i Pandrup Kommune. Første del blev bragt i avisen i går. Bankofeber i Kaas Kaas kl. 18:45: Parkeringspladsen foran Forsamlingshuset i Kaas er helt fyldt op. Det samme er bordene indenfor. Bankospillet starter ikke før halv otte, men det er vigtigt at få en god plads, og derfor kommer alle i god tid. Både gamle og unge, mænd og kvinder har fundet vej til bankomekkaet. Ventetiden fordrives med kortspil eller terningspil. Bolcher og farvestrålende sodavand sørger for, at deltagerne ikke går sukkerkolde. - Vi kommer her op til fire gange om ugen, siger Karina Larsen på 32 år og Pia Dorbahn på 35 år. - Det er hyggeligt og afslappende at komme her, siger de samstemmende. Deres familier synes, det er helt fint, at bankospillet tager så meget tid. - Min mand synes, det er dejligt at have fjernbetjeningen for sig selv, siger Karina Larsen. Der er endnu lang tid til spillet går igang, men spillepladerne er linet op og små brikker står klar til at blive puttet på de rigtige tal. Alle håber på at få en købmandskurv eller en kødpakke med hjem, når aftenen slutter omkring klokken ti. Rugbrød i døgndrift Pandrup kl. 00:00: Industrikvarteret i Pandrup synes dødt. Nogle steder bliver de nattomme virksomheder oplyst af kraftige spots, men hos Schulstad Brød på Klokkestøbervej er det anderledes. Skorstenene blæser hvide skyer af røg ud i den sorte nathimmel. Maskinerne i de store haller udsender lyde der indikerer, at de er lysvågne. På parkeringspladsen holder bilerne side om side. Duften af frisk brød fylder næsen, når man kommer længere ind på fabrikken. Rugbrødsblandinger ligger i store stålkar klar til at blive skovlet ned i blandemaskinerne, hvor overdimensionerede dejkroge ælter dejen sammen. Fabrikken producerer over en million rugbrød i døgnet, og det kræver aktivitet døgnet rundt. Mange af fabrikkens medarbejdere har bevidst valgt, at arbejde om natten. - Når jeg er på arbejde tænker jeg ikke på, det er nat, siger Per M. Sonnesen, der sørger for, at dejen bliver blandet rigtigt. - Det er selvfølgelig et afsavn i forhold til familien, men man kan ikke både blæse og have mel i munden, siger han. De mange rugbrød kører på et transportbånd gennem en stor ovn, og på den anden side gøres pakkemaskinerne klar. - Natarbejde er et spørgsmål om tilvænning, siger Martin Jensen, der arbejder i pakkeriet, hvor stakkevis af blå kasser bliver gjort klar til at blive kørt ud til butikkerne. Lastbilerne holder og venter på at køre de friske brød ud til kunderne, og i morgen tidlig kan nattens arbejdere gå i seng, mens et nyt hold er klar til at lave rugbrødsarbejde. Skuld gammel venskab Blokhus kl. 01:00: Tomme flasker og askebægre med top fylder bordene. De hvide papirsduge og kopierne af sangen ”Dejlige Blokhus” ser godt brugte ud. Det samme gør nogle af festdeltagerne, men trods det fremskredne tidspunkt er humøret stadig højt. Campingpladsen lukker om 14 dage, og hvert år slutter sæsonen med en fest. Hans Henrik Hansen ejer campingpladsen, og for ham betyder sæsonafslutningen, begyndelsen på en ny hverdag. - Året har sit forløb. Nu er sæsonen slut, og jeg skal igang med at forberede den næste, siger Hans Henrik Hansen. - I løbet af sæsonen står jeg til rådighed døgnet rundt, men det er ikke noget, der generer mig, siger han og fortsætter: - Når man køber en campingplads, så ved man jo godt, at det følger med. Campingpladsens gæster må også indstille sig på, at de i vinterens løb må tilbringe deres tid andre steder end i campingvognen. Festen er ved at være slut, men inden sengene i campingsvognene bliver indtaget, synger campisterne ”Skuld gammel venskab rent forgå”, mens de selvfølgelig står i rundkreds med hinanden under armen. Arbejdet er en fest Blokhus kl. 01:30: ”Oh darling please don’t leave me” synger livebandet, der i aften spiller for et beskedent publikum på baren Pigen og Sømanden. Fem festklædte piger synger med, mens de vrider sig til de levende toner. I baren sidder to mænd og rafler. Den ene er Tinus Stennevad, der er bestyrer på stedet. - Man ofrer meget ved at have et job som mit, siger han. - Det er svært at have tid til andet, og det er svært at have familie når man arbejder om natten. Så det er nok alderen, der sætter grænsen for, hvor længe jeg bliver ved, siger Tinus Stennevad, der er 26 år. Han er slet ikke træt af at feste hver nat, og selvom det kan være hårdt mener han det bliver opvejet. - Når gæsterne kommer hen og siger tak for en god aften, så er det det hele værd, siger han. Bartender Nathja Rold er også glad for sit natarbejde. - Jeg sover ikke ret meget i højsæsonen, men jeg er glad for mit job. Det er et fristed for mig, og jeg får dækket mit sociale behov ved at arbejde her, siger hun. Livemusikken fylder stadig rummet. I baren rafler Tinus Stennevad videre, mens Nathja Rold serverer shots for de feststemte piger. Velkomne natlige besøg Saltum kl. 02:15: Marianne Jensen holder klar i den sølvfarvede Suzuki. Hun er på vej ud på et af nattens besøg hos et ældre menneske, der behøver hjælp. - Der er en helt anden ro her om natten, hvor alting hviler. Det hele foregår i et andet tempo, men det er hårdt at være på fysisk, når man plejer at sove, siger Marianne Jensen. Hun stopper bilen, og låser sig ind til en klient, der skal hjælpes på toilettet. - Nogle ligger og venter på, at vi kommer, og andre må vi vække, siger Marianne Jensen, der ikke er utryg ved de mange natlige besøg. - Man er indstillet på, at man selv skal låse sig ind til folk, og at man aldrig helt ved, hvad der venter én, siger Marianne Jensen. - Jeg kan godt lide at arbejde i folks hjem. Man får et mere personligt forhold til klienterne end hvis man behandler dem på et sygehus med lange hvide gange, siger hun. Næste besøg er på en gård, hvor køerne stadig er vågne. - Det er ikke sundt for organismen at arbejde om natten, det er den slet ikke gearet til, siger Marianne Jensen, der heldigvis ikke har noget problem med at sove om dagen. - Men jeg får ikke sovet så meget som jeg ellers ville gøre, og jeg kan mærke at jeg har kortere lunte overfor min famlie når jeg har nattevagter, siger Marianne Jensen. Mobiltelefonen ringer. Det er et nødopkald, og nattens rute må revideres. - Der er altid travlt om natten, så tiden går hurtigt, siger Marianne Jensen. Den sølvfarvede bil svinger ind til næste stop, og sådan fortsætter arbejdet resten af natten. Kanelstænger i natten Saltum kl. 03:00: Duften af kanel får maven til at knurre. Der er stille i bageriet, hvor bagermester Niels Aage Nørgaard Kjeldsen og to ansatte knokler med morgenbrødet. Kringlerne bliver formet hurtigt og præcist, og bagernes samarbejde synes meget effektivt. - De ting, vi gør hver nat er det ikke nødvendigt at snakke om, det skal helst bare køre ad sig selv, siger Niels Aage Nørgaard Kjeldsen. Den skæve arbejdstid generer ikke. - Det er en vane at arbejde om natten, og her er så dejlig fredeligt indtil butikken åbner klokken seks, siger han. På bordet ligger jødekagedejen klar til at blive skåret ud, og pladerne med kanelkringle venter bare på at komme i ovnen. Når kunderne fortærer morgenmaden går bagerne hjem i seng, så de kan være klar til næste nats arbejde.