Kommunen vil snakke med computerne

Kontrakt med firma, der levere talegenkendelsesløsninger

Kan en computer forstå nordjysk? Det finder Vesthimmerlands Kommune snart ud af. Kommunen har nemlig netop indgået kontrakt med IT-virksomheden MIRSK, der leverer talegenkendelsesløsninger. Det betyder, at 20 af kommunens medarbejdere fremover kan tale med deres computer i stedet for at bruge et tastetur i forbindelse med skrive- og dokumentationsopgaver. <i>Pressefotograf xxxxxxxxx</i>

Kan en computer forstå nordjysk? Det finder Vesthimmerlands Kommune snart ud af. Kommunen har nemlig netop indgået kontrakt med IT-virksomheden MIRSK, der leverer talegenkendelsesløsninger. Det betyder, at 20 af kommunens medarbejdere fremover kan tale med deres computer i stedet for at bruge et tastetur i forbindelse med skrive- og dokumentationsopgaver. Pressefotograf xxxxxxxxx

VESTHIMMERLAND:Kan en computer forstå nordjysk? Det finder Vesthimmerlands Kommune snart ud af. Kommunen har nemlig netop indgået kontrakt med IT-virksomheden MIRSK, der leverer talegenkendelsesløsninger. Det betyder, at 20 af kommunens medarbejdere fremover kan tale med deres computer i stedet for at bruge et tastetur i forbindelse med skrive- og dokumentationsopgaver.

Teknologien trækker på det faktum, at vi taler hurtigere, end vi skriver og kan dermed effektivisere indskrivningsarbejdet med omkring 25 – 30 procent.

En af udfordringerne med at udvikle talegenkendelsesteknologien til det danske marked er de mange forskellige udtaler af ord, der afhænger af dialekten. Ordet ’ikke’ kan eksempelvis udtales næsten som skrives, men også som ’ik’ eller ’ing’.

MIRSK har siden 2004 indsamlet 150 timers annnoteret lyd fordelt over 2530 personer fra stort set alle egne af landet med henblik på at optimere talegenkendelsesløsningen til at forstå forskellige dialekter.

-Vi har forsøgt at udvikle et system, der ikke er alt for ’kawt’. Vores system tager netop højde for landets forskellige dialekter, og Nordjylland er faktisk den landsdel vi har indsamlet mest data på, fordi vi i forvejen servicerer regionens hospitaler med talegenkendelse. Vi er derfor sikre på, at det nok skal blive en succes i Vesthimmerlands Kommune, siger direktør i MIRSK, Kevin Yunai

Vesthimmerlands Kommune har særligt lagt vægt på, at talegenkendelsesløsningen er brugervenlig og driftsstabil, så medarbejderne hurtigt kan få det optimale afkast ud af løsningen.

For at sikre medarbejderne i Vesthimmerland hurtigt lærer at bruge den nye teknologi vil MIRSK samarbejde tæt med kommunen.

- Talegenkendelse er en teknologi, man skal lære at bruge. Vi sætter altid vores kunders behov i centrum, og vi vil samarbejde tæt med Vesthimmerlands Kommune i indkøringsfasen, for at sikre kommunens medarbejdere hurtigt lærer, hvordan teknologien anvendes mest hensigtsmæssigt, siger Kevin Yunai.

Talegenkendelsesmarkedet er i vækst og i dag anvendes talegenkendelsesløsninger i omkring en tredjedel af landets kommuner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden