Kommunen vil stoppe indbrud i institutioner

Institutionerne videoovervåges

Tyverier 18. oktober 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune har igennem den seneste tid været udsat for en del indbrud - alt tyder på, at professionelle står bag. Men nu har kommunen taget skridt til at få tyverierne stoppet: - Skaderne i år beløber sig til ca. 700.000 kr. Og vi kan ikke være tjent med det længere. Dels er det dyrt, dels er det utrygt for dem, der har deres daglige gang på institutionenerne. Derfor har vi nu indført videoovervågning. Generelt er det noget, vi vil gøre mere ud af, og det er blevet muligt at gøre det på grund af den nye teknologi. Vores edb-netværk levner os rigtig mange chancer for i langt højere grad at kunne video-overvåge de kommunale institutioner, områder og materiel. Og selv om dette udstyr ikke er helt billigt, så kan det godt svare sig i det lange løb, siger kommunaldirektør Arne Bak Andersen. - Sidste år var kommunen også udsat for en større tyveribølge. Dengang resulterede det blandt andet i, at man installerede 16 tyverialarmer på institutioner. Og tyvene blev fanget fortæller han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...