Morsø

Kommunens budget skæres med 13 millioner kroner

20 af kommunalbestyrelsens 21 medlemmer indgår aftale for Morsø Kommune 2017. Fortsat stram husholdning med plads til anlæg og visioner

Kommunaldirektør Rikke Würtz, økonomichef Bodil Kristensen og borgmester Hans Ejner Bertelsen præsenterede Morsø Kommunes budget efter førstebehandlingen i går.Foto: Peter Mørk

Kommunaldirektør Rikke Würtz, økonomichef Bodil Kristensen og borgmester Hans Ejner Bertelsen præsenterede Morsø Kommunes budget efter førstebehandlingen i går.Foto: Peter Mørk

MORS:Morsø Kommune høvler i 2017 13.326.000 kroner af sit milliardbudget.

Det kommer internt i den kommunale organisation til at koste skønsmæssigt 15-20 deltidsstillinger plus tre mio. kr. i løntilbageholdenhed. Men det er også et budget, der investerer godt 20 mio. kr. i anlæg og rummer en række hensigter om forbedret service for borgerne plus nye tiltag.

Forlig om budgettet for 2017 og de følgende overslagsår kom på plads mandag efter førstebehandlingen på et økonomiudvalgsmøde, og efter at politikerne to dage i sidste uge var samlet til seminar i Hanstholm. Fire af de fem partier i kommunalbestyrelsen har givet hinanden håndslag. Kun Liberal Alliances enlige repræsentant Uffe Korsgaard kan indtil videre ikke tilslutte sig forliget.

- Et budgetforlig er altid et spørgsmål om at give og tage, men generelt er jeg glad for resultatet og det brede forlig, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.