Kommunens mindste skole har kun tre elever

Som andre unge har Amalie, Katrine og Anders krav på at lære dansk og matematik

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Amalie Riis har sammen med sine klassekammerater lavet et projekt om "Østerskoven gennem tiden", hvor hun har interviewet tidligere ansatte. Projektet mundede ud i en power pointpræsentation.

Skolen har ingen klokke, der ringer til time. Faste frikvarterer findes ikke. Der er ikke noget skoleskema, der dikterer dagens dont. Skolen har bare én lærer. Han hedder Henry Nielsen og kan nemt overskue flokken af elever. Den består nemlig kun tre: Anders Nielsen, Amalie Riis og Katrine Drastrup. Skolen ligger i Østerskoven i Hobro. Den er ny, og som det fremgår, er den ikke helt almindelig. En dejlig skole Men netop derfor er det en rigtig dejlig skole at gå på, synes eleverne: - Det er fantastisk, at man ikke bliver forstyrret af en klokke, der ringer. - Selvfølgelig skal vi have en pause, men vi kan få lov at blive i samme fag hele dagen, hvis vi har lyst. Jeg arbejder bedst, hvis jeg kan gå i dybden, fortæller Amalie Riis. Vi er på besøg på den nye skole, der huses på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro. Østerskoven er et tilbud til unge handicappede i alderen 16 til 40 år. De er født med spastiske lammelser eller har fået en hjerneskade senere i livet. Anders på 15, Amalie på 16 og hendes jævnaldrende veninde Katrine er blandt de yngste. Skolen er oprettet for at imødekomme netop deres behov for dansk og matematik på folkeskoleniveau. Læs reportagen i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.