Dronninglund

Kommunens sejeste klasse

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I en af konkurrencerne skulle eleverne med de bare hænder grave sig under en planke på stranden.

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Det næste års tid kan eleverne i 8. A på Asaa Skole kalde sig kommunens sejeste 8. klasse. Titlen erhvervede de i sidste uge, hvor ungdomsskolen havde arrangeret en række konkurrencer mellem alle 8. klasserne på havnen og stranden i Asaa.

Alle deltog bortset fra 8. klasserne på Dronninglund Skole. De var på lejrskole og derfor forhindret i at deltage.

Vejret var ikke det allerbedste med regn og blæst, men de unge tog imod udfordringerne med godt humør og stor vilje til at vinde. De skulle alle igennem en række konkurrencer, hvoraf nogle foregik i eller på vandet, ligesom der var opgaver på stranden.

I en af konkurrencerne blev eleverne således udstyret med en svamp på hovedet. De skulle så gå ud i vandet, dyppe hovedet med svampen og vende tilbage til stranden, hvor der stod en spand. Klasserne konkurrerede to og to, og den klasse, der fik mest vand i spanden, havde vundet. Der var point både for konkurrencerne og for gejsten.

Da alle klasser havde været igennem de mange konkurrencer, havde 8. A fra Asaa Skole opnået flest point og kunne dermed kalde sig for den sejeste 8. klasse i Brønderslev Kommune. På andenpladsen kom 8. B fra Hjallerup Skole.

- Det var smaddersjovt, og eleverne viste, at de er seje, konstaterer klubleder Mette Odderskov efter konkurrencen.

- Det var virkelig nogle unge med røde kinder og højt humør, der tog hjem fra Asaa den dag, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst