Kommunepakker vigtigere

LO Hjørring vil gerne rette regeringens opmærksomhed på et nyt og vigtigt værktøj for at skubbe samfundet ud af den økonomiske krise. Kommunepakker.

Vi får daglige budskaber om stigende ledighed, fyringer i industri – og transportvirksomheder, handelssektoren og i byggevirksomheder. Økonomer spår stigninger i ledigheden op til 200.000. Negativiteten har bidt sig fast. Husene falder i pris, og der er ingen købere. Der kommer flere og flere tomme butikker, hvilket får detailbranchen i knæ med udsigt til flere afskedigede medarbejdere. Bilsalget er gået i stå, og ansatte i branchen er i fare. Varsler om fyringer og arbejdsfordelinger er en stensikker indikator på, at noget er helt galt. Vi ser med stor undren på de ting, politikerne, lægger frem. Banker har skovlet milliarder og atter milliarder i overskud, bankdirektører har sikret sig fede pensioner og aktieoptioner. Vi har set en masse lønmodtagere miste store dele af deres pensioner på grund af dårlig rådgivning i bankerne. Nu taler man så om skattelettelser for dem, der i forvejen har høje indkomster. Det hjælper ikke vores samfund. Politikerne er i fuld gang med bankpakke nummer to. Hvorfor ikke i stedet tale om kommunepakker? Vi har skoler, ældreboliger og daginstitutioner, der trænger til et løft i uhyggelig grad. Politikerne må løsne jerngrebet om den kommunale økonomi. Så kunne man få direkte effekter på beskæftigelsen og direkte effekt på velfærden i form af bedre service i institutioner og overfor de ældre, de syge og børnene. Så kunne regeringen jo også nærme sig de velfærdsløfter, som de én gang allerede har givet befolkningen. Aktive, strukturerede indsatser igennem kommunepakker, ja, for den sags skyld også regionspakker ville være en god løsning, der er til at administrere. De sørgelige kendsgerninger er at bankernes og aktiespekulanternes skalten og valten skal betales af den almindelige lønmodtager. Hvad skal der blive af vores alle sammens penge hos banker, der har vist, at de netop ikke kan administrere økonomien. Så var vi ikke havnet, hvor vi er nu. Det ville klæde staten at investere i offentlige bygninger, så de svarer til den grønne profil, som regeringen nu pludselig har gjort til et mantra. Sørg for at få isoleret og få bragt det danske samfunds bygninger og anlæg op på et nutidigt stade. I LO Hjørring finder vi, at der må investeres kraftigt i alternativ energi, herunder vind- og solkraft. Her forsømte regeringen at gøre en indsats. De bombede faktisk verdens bedste miljøpolitik tilbage til halvtredserne, da de på det nærmeste afskaffede miljøministeriet ved tiltrædelsen for syv år siden. I Sverige er indført tilskudsordninger for private husejere i forbindelse med renovering af husene i energimæssig henseende. Der burde også indføres tilskud til forbedringer af private huse i Danmark. Kombineret med en meget lav rente, er vi ikke i tvivl om effekten i en meget trængt byggebranche. I stedet for arbejdsfordelinger kunne regeringen være mere visionære og sørge for økonomi til at sende danske arbejdere på efteruddannelse og opkvalificering i stedet for udsigtsløs ledighed. Beskæftigelsesministeren har næsten fralagt sig ansvaret og omkostningerne overfor arbejdsmarkedspolitikken. Han har efterladt sig nogle helt utilstrækkelige efteruddannelsesmuligheder for lønmodtagerne. Det kunne også være en løsning at udskyde skat og moms. Det ville styrke virksomhedernes likviditet. Måske bedre end bankpakker. Endelig skulle vi hilse og sige, at nu er mange polakker og andre østarbejdere rejst hjem. Så kan vi måske få de reelle beskæftigelsestal på bordet.