Kommuner følger ikke reglerne

EMNER 10. februar 2005 05:00

KØBENHAVN: Kommunerne glemmer ofte at følge to væsentlige paragraffer i serviceloven, inden de iværksætter frivillige støtteforanstaltninger til børn og unge. Det viser en undersøgelse, Ankestyrelsen har foretaget af kommunernes og de sociale nævns praksis i den slags sager. Den ene paragraf handler om, at kommunen skal inddrage fagfolk tæt på barnet, inden der iværksættes frivillige støtteforanstaltninger. Ifølge den anden paragraf er kommunen forpligtet til at tage en samtale med det berørte barn, inden der sættes særforanstaltninger i gang. Begge dele glemmer kommunerne i en tredjedel af sagerne. Ankestyrelsen har derfor anbefalet kommunerne at være mere opmærksomme på de regler for sagsbehandling, der er lovfæstet i servicelovens paragraffer 38 og 58. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...