Kommuner jagter specialtandlæger

Ekstrem mangel på tandlæger med speciale i at regulere børns tænder får nu Frederikshavn og Hjørring kommuner til at gå sammen i jagten på den eftertragtede medarbejdergruppe.

Specialtandlæger er en mangelvare. Arkivfoto: Scanpix

Specialtandlæger er en mangelvare. Arkivfoto: Scanpix

Det oplyser P4 Nordjylland. Politikerne i Hjørrings børne-udvalg tilsluttede sig mandag en model for et nyt fælles tandregulerings-center, som deres kolleger i Frederikshavn i forvejen har støttet. Dermed er vejen banet for at slå tre fagligt interessante stillinger op på én gang.