Socialpolitik

Kommuner overvejer ulovlige anbringelser

Advarer mod økonomisk tænkning på bekostning af børnene

lektor med speciale i anbragte børns vilkår, Karin Kildedal, advarer mod at lade økonomi overskygge børns tarv. Arkivfoto

lektor med speciale i anbragte børns vilkår, Karin Kildedal, advarer mod at lade økonomi overskygge børns tarv. Arkivfoto

AALBORG:I kommunerne bliver området for anbringelse af udsatte børn kaldt en "gøgeunge". Området sluger nemlig så mange penge, at man nu overvejer, om dyre anbringelser af børn og unge på døgninstitutioner fra 2009 kan erstattes med ophold i familiepleje. Problemet er bare, at økonomien ifølge serviceloven aldrig må overskygge barnets tarv. Dermed balancerer kommunerne på kanten af loven. Lektor med speciale i anbragte børns vilkår Karin Kildedal fra Aalborg Universitet advarer kraftigt mod den udvikling. - Man kan slet ikke tænke på den måde. Først skal man undersøge, hvad barnet har brug for og dernæst finde det rette tilbud. En anbringelse beror på en faglig begrundet beslutning, og nogle børn kan aldrig leve i plejefamilier, fordi deres problemer er så komplicerede, siger hun. Blandt andet Københavns Kommune planlægger at bruge familiepleje i stedet for kommunens døgninstitutioner. Og fem andre kommuner, som Ritzau har talt med, barsler med lignende planer. Kigger man på tallene alene, er der mange penge at spare. En anbringelse af et vanskeligt barn i en familiepleje koster cirka 25.000 kroner om måneden. I en døgninstitution koster en anbringelse af samme type barn mellem 75.000 og 100.000 kroner om måneden. Hos Socialpædagogernes Landsforening undrer næstformand Benny Andersen sig over kommunerne. - Der er alt for mange kommuner, der fejlagtigt tror, at familieplejere kun skal have et stort hjerte og være gode til at bage boller. Men mange børn har tunge problemer, som plejefamilier ikke er gearet til at løse, uddyber næstformanden. Endnu har Ankestyrelsen ingen tal for, hvordan udsatte børn er blevet anbragt uden for hjemmet siden kommunerne overtog opgaven efter kommunalreformen. Men hos Plejefamiliernes Landsforening mærker man nu en øget efterspørgsel efter familier. - Vi tror på familien som et bærende element i vores samfund. Når det er sagt, så er det de færreste familier, der kan magte et barn med massive vanskeligheder. Der bør være bedre uddannelse og flere krav til dem, som bliver familieplejere, siger formand Jens Vegge Bjørch. Han kan berette om familier, der har lidt decideret nedbrud, fordi vanskelige børn er flyttet ind. Og det er både synd for familien og for plejebørnene, mener formanden. De dyre anbringelser er blandt andet årsagen til, at kommunernes budgetter sidste år samlet set skred med 800 millioner kroner på området. /ritzau/