Skolelukninger

Kommuner skal holde skat i ro

Skoler og daginstitutioner skal mærke sparekniven

KØBENHAVN:Regeringen indgik i går en aftale med Kommunernes Landsforening, KL, om kommunernes økonomi i 2005. Med de aftaler om økonomien næste år, som regeringen dermed er tæt på at have på plads med amter og kommuner, skifter finansminister Thor Pedersen (V) spor i finanspolitikken. En del af den pulje på to milliarder kroner, der er til rådighed i 2005, holder han tilbage, så han har noget at give af, når finansloven skal forhandles på plads til efteråret. Det står fast, efter at finansministeren i går fik en økonomiaftale på plads med Kommunernes Landsforening, KL. Den indebærer, at kommunerne næste år sammenlagt skal holde skatten i ro, og at kommunerne næste år får lov til at bruge 450 millioner kroner mere på offentlig service end i år. De penge får kommunerne i form af et forhøjet bloktilskud. Amterne fik fredag lov til at bruge 1,1 milliarder kroner ekstra næste år. Dermed er 1,55 milliarder kroner af den økonomiske ramme reserveret. Størstedelen af det resterende beløb har finansministeren i beredskab til finansloven. Med aftalen med Kommunernes Landsforening viderefører regeringen den stramme styring af den betydelige andel af de offentlige udgifter, der kanaliseres igennem de kommunale kasser. Finansministeren holder fast i truslen om at gribe ind, hvis kommunerne ikke sammenlagt holder skatten i ro. Derfor er Thor Pedersen og KL's formand, Ejgil W. Rasmussen, enig om en kraftig appel til, at de kommuner, der har mulighed for det, sætter skatten ned. Kun på den måde kan der blive plads til, at de kommuner, der økonomisk er trængte, fordi befolkningstallet falder, og virksomheder fyrer folk, kan holde balance i budgettet ved at sætte skatten op. - Det er en relativt stram aftale. Vel er der tale om en realvækst på 450 millioner kroner, men omregnet i procent er der kun tale om 0,32 procent. Det er ikke voldsomt store tal set i sammenhæng med, at de samlede driftsudgifter i kommunerne udgør 140 milliarder kroner, siger Ejgil W. Rasmussen. Han peger på, at aftalen indebærer et pres på kommunerne for at rationalisere og omprioritere for at skaffe penge til de områder, hvor der er brug for penge. Det gælder bl. a. på daginstitutionsområdet, hvor faldende børnetal skal udløse besparelser, og i folkeskolen, hvor udgifterne samlet skal holdes i ro, selv om børnetallet stiger. Udgiften pr. elev skal falde, og for at realisere det, opfordrer regeringen og KL ifølge aftalen "kommunerne til at optimere skolestrukturen". Med andre ord: Der er udsigt til skolelukninger næste år. Økonomiaftalen med kommunerne indebærer i øvrigt, at de i budgetlægningen ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt udgifterne til dagpenge og pension m.v. stiger. Statens budgetgaranti på dette område fortsætter. Det betyder, at hvis udgifterne stiger, dækkes de af statskassen. Omvendt må kommunerne aflevere penge til staten, hvis overførselsudgifterne falder. Samtidig videreføres de særlige tilskud til vanskeligt stillede kommuner. Finansministeren fastholder sit stramme greb om kommunernes anlægsudgifterne. For at forebygge, at kommunerne tømmer kassen forud for kommunesammenlægningerne, har regeringen fået vedtaget en lov, der giver regeringen ret til at kræve, at ekstraordinære anlægsinvesteringer over en million kroner skal godkendes af staten. Men tøjlerne slækkes dog lidt, så der indføres en bundgrænse på 1000 kroner pr. indbygger, inden for hvilken der ikke skal søges om godkendelse. Kommunerne har måttet acceptere, at staten strammer grebet om deres budgetstyring. Erfaringerne fra tidligere år har vist, at kommunerne bruger flere penge, end de har afsat på budgettet. Derfor skal kommunerne hyppigere end hidtil indberette regnskabstal til Finansministeriet. Finansminister Thor Pedersen er godt tilfreds med aftalen: - Det er en solid ramme om den kommunale økonomi i 2005. Vi fokuserer på aktivitetsniveauer, kvalitet på de borgernære områder, og vi har en platform, der gør, at man er i stand til skue fremover også med de udfordringer, der er, sagde Thor Pedersen, da aftalen var på plads. KL-formand Ejgil W. Rasmussen påpeger, at aftalen er stram, og at kommunerne skal se sig godt for for at få tingene til at hænge sammen. - Vi er gået ind for aftalen, fordi vi synes, der er muligheder i den, men vi er også klar over, at nogle kommuner vil få det noget vanskeligt. Ud fra de undersøgelser, vi har lavet, kan vi se, at der vil være nogle kommuner, lidt flere end sidste år, som har tanker om at sætte skatten op. Nogle af dem revurderer måske, når de ser forhandlingsresultatet. Men jeg vil appellere til, at de kommuner, der har mulighed for at sætte skatten ned, gør det, så vi samlet kan holde den balance, som fra regeringens side er forudsætningen for aftalen, nemlig, at vi under ét overholder skattestoppet, siger Ejgil W. Rasmussen. - Det skyldes ikke, at vi fra kommunernes side er vildt begejstret for skattestoppet. Men vi er endnu mindre begejstret for de straffeforanstaltninger, regeringen kan finde på, hvis det bliver overtrådt, tilføjer han. /ritzau/