Kommuner smider gravide elever på porten

Et stort antal kommunalt ansatte elever får et blankt nej fra deres arbejdsgiver på det spørgsmål, skriver Avisen.dk. Det betyder, at mange gravide må gå fra elevløn til barselsdagpenge, hvilket medfører et tab på ca. 2.500 kroner om måneden.

Og det er diskrimination af de gravide, mener FOA, der lige nu har omkring 30 sager, hvor en kvindelig elev har fået nej fra kommunen på at blive forlænget.

- Man stiller eleverne i en enorm usikkerhed. De føler sig sat ud på et sidespor, siger forbundssekretær Nanna Højlund til Avisen.dk.

Ifølge erhvervsuddannelsesloven kan - og altså ikke skal - en elevs uddannelse forlænges i tilfælde af graviditet. Tidligere var det praksis, at elevaftalerne blev forlænget med løn i tilfælde af barsel. Men siden 2010 har Kommunernes Landsforening gjort kommunerne opmærksomme på, at de ikke er forpligtede til at forlænge en udløbet elevaftale. Det har siden ført til en strammere praksis af reglerne.

12 kommuner har i en undersøgelse meldt ud, at de har sager, hvor de lader elevaftaler løbe ud. Yderligere syv kommuner svarer, at de vil lade elevaftaler udløbe - her har der dog endnu ikke været konkrete sager.

I sidste ende handler det om, at kommunerne vil spare penge, mener HK Kommunal.

- KL vil gerne være en arbejdsgiverorganisation, og de tænker blindt på besparelser. Men der er ikke mange penge at spare, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal, til Avisen.dk.

Hos KL gør man opmærksom på, at kommunerne selv må bestemme, om de vil bruge penge på at forlænge elevernes aftaler.

- Men det er op til den enkelte kommune, for eleven har ikke retskrav på forlængelse, siger Karsten Thystrup, der er kontorchef for afdelingen for Jura og EU, til Avisen.dk.