Kommuner vil hæve skatten

Seks af 11 nordjyske kommuner kan ikke finde flere besparelser - tilsvarende situation på landsplan

Lokalpolitik 3. september 2009 06:00

NORDJYLLAND: Over halvdelen af de nordjyske kommuner er parat til at lade kommuneskatten stige næste år. Og det er for mange og for meget. Derfor fik borgmestrene til opgave at gå hjem og finde besparelser efter et møde i KL i går, hvor alle landets borgmestre var samlet. - Der var en meget dyster stemning på mødet, for det vil gøre ondt at finde besparelserne, siger den nordjyske kommuneformand, Morsøs borgmester Egon Pleidrup (S). De seks nordjyske kommuner er: Hjørring, Jammerbugt, Frederikshavn, Mariagerfjord, Thisted og Vesthimmerland. De søger tilsammen et beløb på næsten en kvart milliard kroner, i alt 240 millioner kroner. I alt 43 kommuner i hele landet har lige nu planer om en skattestigning på i alt 1,9 milliarder kroner. Regeringen har en pulje til skattestigning på en halv milliard kroner. - Hvis vi ikke selv finder pengene, vil Indenrigsministeriet udpege de kommuner, der får lov til at lade skatten stige. Og det er vi ikke interesseret i. Vi skal nå til enighed inden 7. september, siger Egon Pleidrup. Side 10

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...