EMNER

Kommunerne skal have friere rammer

Som borgmester følger jeg med stor interesse de igangværende forberedelser af en kvalitetsreform.

De kommende år byder nemlig på store udfordringer, som gør, at det er vigtigt, at vi diskuterer, hvordan vi får mest mulig kvalitet for pengene. Kvalitet i de kommunale velfærdsydelser er derfor også sat på dagsordenen, når 1200 politikere og embedsmænd fra den kommunale verden sætter hinanden stævne i Aalborg torsdag-fredag i denne uge til KL’s årlige sociale temamøde. En af de helt store udfordringer er, at der bliver flere ældre og færre unge. Det betyder, at flere borgere vil få behov for velfærdsydelser. Samtidig bliver der færre til at yde den nødvendige arbejdskraft. Allerede i dag ser vi, at udfordringen med at rekruttere og fastholde medarbejdere bliver større dag for dag. Det er især en stor udfordring på social- og sundhedsområdet, hvor der er behov for mange hænder. Derfor er det også vigtigt, at området har et godt image og et arbejdsmiljø, som fastholder medarbejdere. Så det er mit ønske til regeringens kvalitetsreform, at den sætter fokus på netop det tema. En kvalitetsreform bør fx give et bud på er, hvordan vi får flere til at gennemføre uddannelserne på social- og sundhedsområdet. På hvordan vi sikrer en målrettet efteruddannelse. Og på hvordan vi skaber gode tilbud om lederuddannelse. Hvis medarbejderne skal have lyst til at arbejde i kommunerne fremover, tror jeg, at det især kræver én vigtig ting. Man skal føle, at man kan gøre en forskel. Men vi hører desværre i stigende grad fra fx vores socialrådgivere og de ansatte på ældreområdet, at de mange regler fratager dem motivationen. De mange regler flytter gode kræfter væk fra borgerne og over til skrivebordene. Kommunerne og deres medarbejdere vil gerne yde god faglig og oplevet kvalitet til borgerne. Det er i mødet mellem borgeren og medarbejderen, at kvaliteten oftest skabes. Det er det, tiden først og fremmest skal bruges til. Det må regeltyranniet ikke ødelægge. En kvalitetsreform skal bygge på, at kommunerne selv kan sætte mål for og følge op på kvaliteten. Kommunerne skal have friere rammer, så de kan give medarbejderne de handlemuligheder, som er så afgørende, når man har med mennesker at gøre. Hvad betyder det i forhold til kvalitetsreformen? At regeringen i alle ministerier må luge ud i de mange regler og skabe større sammenhæng i lovgivningen. Der er brug for, at der bliver set kritisk på, hvor meget administration og bureaukratisk besvær, ny lovgivning medfører. Og der er brug for, at den eksisterende lovgivning får et servicetjek. Eller rettere et forenklingstjek. Der er flere oplagte kandidater, bl.a. de meget detaljerede regler om frit valg på ældreområdet. Der er også eksempler på, at der ikke er den nødvendige sammenhæng i lovgivningen. Hvorfor skal der fx være regler om træning og genoptræning under både Socialministeriet og Sundhedsministeriet? Hvorfor bliver det ikke samlet i én lovgivning under ét ministerium? Det ville være nemmere at forstå for borgerne og for de medarbejdere, som skal omsætte reglerne til praktisk virkelighed. Der er kort sagt nok at tage fat på, hvis vi vil have en bedre kvalitet. Derfor håber jeg, at regeringen har lyttet til de kommunale bud på, hvad der kan give en bedre kvalitet, når den efter sommerferien fremlægger sit bud på en kvalitetsreform.