Kommunerne svigter svage børn

24. september 2002 08:00

OVERSET: Hjælp til socialt dårligt stillede børn rettes oftest mod forældrene. Problemerne er størst i små kommuner Over halvdelen af den hjælp, som kommunerne giver udsatte børn, henvender sig i virkeligheden til børnenes forældre. Den forebyggende indsats består typisk i aflastningsophold, hvor børnene sendes på weekendophold. Det viser den hidtil største danske undersøgelse af kommunernes forebyggende indsats, som Socialforskningsinstituttet offentliggør i dag. - Størstedelen af tilbuddene bruges som pusterum for forældrene og retter sig meget mod udslidte, enlige mødre. Men det er ligeså vigtigt at gå ind og støtte børnene direkte i deres hverdag. Børnene får kun i 15 procent af tilfældene en fast kontaktperson eller personlig rådgiver. Og det sker typisk i de store kommuner, siger seniorforsker Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet. I hver fjerde sag tilbyder kommunerne familiebehandling, konsulenthjælp eller 'hjemme-hos' ordninger, hvor forældrene får praktisk hjælp i hjemmet. Tine Egelund og Else Christensen fra Socialforskningsinstituttet har lavet undersøgelsen, der dækker børnesagerne i perioden 1998-2001. Rapporten dokumenterer, at mange børn slet ikke får det bedre. Kun en tredjedel af de problemer, der indleder en børnesag, bliver løst over en 4-årig periode. Børnene har det fortsat psykisk dårligt, vanskeligt ved at følge med i skolen og de mobbes af kammerater. Lovbrud i kommuner Kommunernes praksis strider i otte ud af ti sager med lovgivningen. Børnene bliver ikke inddraget i deres egen sag, selv om kommunerne har en egentlig høringspligt overfor børn over 12 år. Også børn under 12 år skal ifølge loven høres under hensyn til deres modenhed og alder. - Socialarbejderne skaffer sig kun kendskab til barnet gennem udtalelser fra skole eller børnehave. De spørger ikke barnet, hvor skoen trykker. Og når man ikke får en bred belysning af barnets situation, så har man et svagt grundlag at hjælpe barnet på, siger seniorforsker Tine Egelund. Resultatet er, at barnets egen opfattelse af problemerne oftest ikke er kendt. Eksempelvis fortæller børn af misbrugere i undersøgelsen, at det de føler sig mest plaget af, ikke er forældrenes misbrug, men derimod mobningen fra kammerater og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Børn fra små kommuner med under 10.000 indbyggere har det sværest. Små kommuner har nemlig sjældent skriftlige retningslinjer for, hvad de vil gøre på området. - De større kommuner er mere tilbøjelige til at lave skriftlige retningslinjer, og dermed bliver sagsbehandlerne også mere bevidste om det her. De inddrager børnene mere, siger Tine Egelund. Forældrene til de svage børn har oftest økonomiske og sociale problemer. De er typisk på overførselsindkomster, har misbrugsproblemer eller er enlige mødre på kontanthjælp. I 2000 gik kommunerne ind og støttede 11.361 socialt dårligt stillede børn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...