EMNER

Kompas rummer de allersvageste blandt psykisk syge i Thy

Tre pædagoger giver omsorg og støtte til 17-18 personer, der både er sindslidende og har et misbrug af stoffer eller alkohol.

- Pædagogik er meget centralt for vores arbejde. Vi har fokus på menneskers ressourcer og udviklingsmuligheder fremfor deres sygdom eller misbrug, siger Thomas Hauge, der er leder af Bostøtten Kompas i Thisted. Foto: Klaus Madsen

- Pædagogik er meget centralt for vores arbejde. Vi har fokus på menneskers ressourcer og udviklingsmuligheder fremfor deres sygdom eller misbrug, siger Thomas Hauge, der er leder af Bostøtten Kompas i Thisted. Foto: Klaus Madsen

"Bostøtten" står der ved dørklokken til opgangen, Refsvej 41, 1.th. i Thisted. I lejligheden på første sal er der hyggeligt og hjemligt, og der er kaffe på kanden. To medarbejdere i bostøtten "Kompas" sidder ved bordet sammen med en bruger, der rejser sig og går, så snart journalisten fra Thisted Dagblad har sagt goddag. Meget symptomatisk er det for brugerne, at de har svært ved kontakt med andre mennesker. Kompas' brugere har forlængst fået tildelt førtidspension, da de har svært ved at magte tilværelsen på baggrund af både en alvorlig sindslidelse og komplekse misbrugsproblemer. I Kompas kan de rummes uanset, hvordan de har det, og uanset om de er påvirkede af alkohol eller stoffer. - Det er meget svært for en bruger at blive diskvalificeret i Kompas, siger Thomas Hauge, der er leder. Den socialpædagogiske støtte er grundpælen i det arbejde, som de tre medarbejdere udfører. - Vi har fokus på menneskers ressourcer og udviklingsmuligheder fremfor deres sygdom. Det handler om, hvordan vi kan hjælpe dem til at få et bedre liv med en højere livskvalitet, forklarer han. Nogle få brugere - typisk fire-fem stykker - kommer til morgenkaffe, og nogle får udleveret metadon i lejligheden for at undgå repressalier fra stærkere stofmisbrugere i byen. Men ellers handler det for medarbejderne om at være opsøgende og fleksible. Brugerne har ofte en tåget tidsfornemmelse, og derfor skal de have hjælp til at huske det mest basale. Det kan være en aftale på socialkontoret eller i distriktspsykiatrien. Ofte medvirker en pædagog fra Kompas ved et sådant møde. - Det drejer sig om at sikre en helhedsorienteret indsats, og det kan vi bedst sikre ved at være med, siger Thomas Hauge. Hvis en aftale glipper, gælder det om at være vedholdende. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad søndag