Redningsvæsen

Kompressor udviklede voldsom røg

Beredskabscenter Aalborg kunne dog nøjes med at lufte ud på beslagfabrik, da der ingen ild var

Arkivfoto

Arkivfoto

NIBE:Meldingen til alarmcentralen klokken 01.27 lød på bygningsbrand, men da Beredskabscenter Aalborg og Nordjyllands Politi nåede frem til J. Petersens Beslagfabrik i Nibe var der ingen flammer at finde.

Til gengæld var flere af fabrikshallerne fyldt med røg.

- Det viste sig, at der var gået overgang i en kompressor, og det havde givet en voldsom røgudvikling, som altså havde sendt røg ud i flere af fabrikshallerne, så meldingen lød værre end virkeligheden viste sig at være, lyder det fra vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.

Beredskabscenterets folk luftede ud, og alle kunne så køre hjem fra nattens brandmelding, der ikke afføder yderligere undersøgelser fra politiets side.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.