Aalborg

Kompromisser og kanelsnegle

Gruppearbejdet på Aalborg Universitet kræver en særlig indstilling

AALBORG:Duften af varme kanelsnegle breder sig i det lille rum, som er fyldt med noter, computere og dimser. De få kvadratmeter fungerer både som kontor, stue og køkken for de fire piger, som bor her. Ann-Kirstine, Lykke, Kirstine og Berit har godt nok alle adresse andre steder, men det meste af deres tid bruger de i deres andet hjem - grupperummet på Aalborg Universitet. Pigerne læser Sundhedsteknologi på tredje semester, og de forbereder sig lige nu på det mundtlige forsvar af det projekt, de har arbejdet på siden semesterstart i september - hvor de også dannede deres gruppe. - Det er et puslespil, som skal gå op. Ingen er i gruppe, før alle er det, forklarer 21-årige Kirstine Hjære. Pigerne er enige om, at gruppedannelsen kan være hård, fordi man vælger sine kammerater til og fra, men til gengæld er de ikke i tvivl om, at arbejdsformen overordnet set er god. - De projekter, vi laver, er så omfattende, at man ikke kunne lave dem alene, forklarer Lykke Andersen, som ellers var noget skeptisk overfor gruppearbejdet, inden hun begyndte på studiet i Aalborg. Nu er hun glad for samarbejdet med de tre andre piger, og der er klare rammer for, hvilke kriterier der skal være opfyldt i et succesfuldt samarbejde. - Man skal være på nogenlunde samme faglige ambitionsniveau, men man skal også kunne hygge sig sammen, siger Ann-Kirstine Aare og fortæller, at de indbyrdes aftaler i gruppen blandt andet indebærer at komme til tiden og overholde deadlines, men også den daglige frokostpause med det uundværlige spil Whist skal der være tid til. Ingen teori Når grupperne er dannede ved semesterstart går de i princippet i gang med at arbejde på deres projekter, men det er ikke helt ligetil. De studerende har nemlig ikke lært den teori der skal til for at skrive et projekt, men den lærer de på kurser i begyndelsen af semestret. - Det hele er lidt uoverskueligt i begyndelsen. Iseptember fik vi bare at vide, at vi skulle lave et apparat, der kan styres ved hjælp af øjenbevægelser, men vi anede ikke, hvordan vi skulle gribe det an, siger Berit Fabricius. I takt med undervisningen får gruppen dog flere og flere ideer til, hvordan de kommer videre med projektet. Arbejdet foregår i grupperummet og i laboratoriet, hvor pigerne eksperimenterer med elektroder, modstande og ampere. Ofte deler de opgaverne ud, så alle får et særligt ansvar. - Man står til ansvar for alle i gruppen, og derfor er det også vigtigt, at det man laver er godt - ellers hiver man de andre med ned, siger Kirstine Hjære. Arbejdet i gruppen intensiveres op til afleveringsfristen lige inden jul, og her bliver både dag og nat taget i brug. - Man kommer til at lægge sin sjæl i projektet, og derfor gør det ikke noget, at man arbejder så meget, siger Lykke Andersen. Efter aflevering kan gruppen nu bare vente på den forestående eksamen, hvor de cirka 60 sider skal forsvares og forklares. ] Du kan følge pigernes arbejde med projektet i fire afsnit på 24NORDJYSKE - i dag sender vi første afsnit.