Koncentration - og krudt i røven

Børn og unge med ADHD og fysiske handicap dyrker idræt i unikt samarbejde mellem skole, SFO, lokale foreninger og Musikskolen

22
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:- Vi finder bongotrommerne, og så tager vi ”elefanten”. Kom så alle sammen, ud på gulvet...

Det er onsdag eftermiddag i grøn klynge på Frydenstrandskolens afdeling på Abildvej.

Musiklærer Christina Irgens-Møller instruerer og spiller og synger for.

Pædagogerne i skolens special-SFO har besøg af Mette Thim fra FfI Gymnastik og Christina Irgens-Møller fra Frederikshavn Musikskole, og sammen med en halv snes børn tager de hul på ”En elefant kom marcherende...”.

Børnene er straks med på, hvad det drejer sig om. De husker sangen, og straks er gulvet fyldt med dansende elefanter, der byder hinanden op på skift.

Den ene sangleg afløser den anden, og efter tre kvarter er børnene udmattede og skal have et hvil.

Musik og bevægelse

Musik og bevægelse. Det er titlen på pilotprojektet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps.

- Børnene her har brug for massiv støtte og hjælp. Derfor er det svært at inkludere dem under almindelige foreningsbetingelser i en idrætsforening, forklarer Søren Vestergaard, kommunens idrætskoordinator og manden, der er tovholder på projektet, der har kørt i fire måneder siden begyndelsen af marts.

- I det daglige har vi svært ved at finde tid og kræfter til den slags tilbud. For os og for børnene er det hundrede gange bedre, at der kommer to udefra og styrer det. To nye ansigter, som børnene nu har lært at kende. De binder gymnastikken og musikken sammen, siger Birthe Madsen, der til daglig arbejder i special-SFO’en.

På skydebanen med ADHD

Dagen efter. Vi er taget med til Skydebanevej lidt vest for Knivholt. Her holder Frederikshavn Skyttekreds til, og de har besøg af Frydenstrandskolens SFO for børn med ADHD.

- Lig stille med benene. Det er ikke en danseskole, Og hold så albuerne i ro, lyder det med fast stemme fra Lars Rasmussen, en af Skyttekredsens voksne medlemmer, der er instruktør.

De syv ADHD-børn i 10-12-års alderen, der normalt er pænt livlige og har svært ved at koncentrere sig, ligger alle på gulvet, hver med sit skarpladte gevær og sigter mod skiverne, der er 50 meter væk.

Koncentrationen er skåret ud i luften, og bortset fra instruktørens myndige kommandoer er her helt stille.

- Vi var skeptiske i starten. ADHD-børnene har ”krudt i røven” og svært ved at sidde stille ret længe ad gangen, og her skulle de så have våben mellem hænderne. Det lød lidt for vildt, siger Christian Rom Jensen, der er pædagogisk assistent.

Hans skepsis er dog vendt til begejstring. ADHD-børnene har lært at have respekt for våbnene - og lært at det er nødvendigt at koncentrere sig og have styr på sit åndedræt, hvis du skal have en chance for at lave bull’s eye i de små skiver derude på 50 meters afstand.

Kampsport i Atletcentret

Dagen efter er det i Frederikshavn Atletcenter på Rimmens Allé.

Deltagerne er en halv snes børn i 7-10-års alderen fra Frydenstrandskolens special-SFO, der dyrker kampsport med Frederikshavn Budoklub. Igen et samarbejde mellem foreningslivet og den kommunale SFO. Om en gruppe børn, der normalt ikke står opført i foreningernes medlemskartotek.

Unikt samarbejde

- Visionen er at flere børn og unge med handicap får mulighed for at gå til idræt i fritiden i en idrætsforening. I første omgang skal vi sørge for, at de får en positiv oplevelse med at gå til gymnastik, skydning eller kampsport. Næste trin er at få forældrene til at involvere sig og opleve det så positivt, at de vil være motiverede og lade børnene deltage i et varigt fritidstilbud i foreningsregi, siger Søren Vestergaard Pedersen.

Projekterne viser samtidig nogle af mulighederne og modeller for, hvordan skoler, SFO, musikskole og idrætsforeninger kan samarbejde om idræts- og fritidstilbud, der er tilpasset børn og unge med handicaps.

Pilotprojekterne er startet med økonomisk støtte fra kommunens sundhedsudvalg og Handicap Idrættens Fællesråd.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.