Koncert giver overskud trods køligt gråvejr

Løkkenkoncert giver overskud for tredje år i træk

Der var gang i Løkkenkoncerten trods kølige sommertemperaturer. Foto: Henrik Louis

Der var gang i Løkkenkoncerten trods kølige sommertemperaturer. Foto: Henrik Louis

LØKKEN:Lørdagens Løkkenkoncert giver overskud på trods det lidt kølige sommervejr, der ramte koncerten for tredje år i træk.

- Vi kommer ud med sorte tal på bundlinjen. Der var godt 5000 betalende gæster, vurderer Kim Bach fra Løkkenkoncerten.

Man kender ikke det præcise antal koncertgæster, da man mangler billetsalgsopgørelser fra visse netportaler. Det præcise overskud kendes derfor ikke.

Kim Bach ærgrer sig over, at Løkkenkoncerten blev ramt af den eneste kølige dag i sommerheden.

- Til aftenkoncerterne kommer folk til at fryse, fordi de har sommertøj på. Det er lidt træls og det lægger en dæmper på festen. Nogle gik også tidligere hjem end normalt, siger Kim Bach.

Han glæder sig dog over, at koncerten eller gik rigtig godt. De godt 400 frivillige sørgede for at alt klappede. Musikkere og deres Crew var også glade.

Lokale foreninger sælger fra boder og her gik det også bedst for dem, som solgte varm chokolade, kaffe og donuts, men mindre godt for ølsalget.

- Det er imponerende, at publikum holder ud på trods af køligheden. Det er vi glade for. Det er publikum, som sørger for overskuddet, som vi bruger til ungdomsarbejdet i GVL Løkken, siger Kim Bach.

Koncerten slap også helt for problemer med brandfare i en tid med et særdeles skrapt afbrændingsforbud over hele landet.

Idrætsforeningen GVL Løkken tog sine forholdsregler før koncerten og sprøjtede parkeringsplads, koncertplads og beplantningsbælter over med vand.

Årets Løkkenkoncert var nummer 35 i rækken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.