Fodbold

Koncert i nostalgiens tegn

Det var fortrinsvis det modne publikum, der havde fundet vej til Vendelbohus, da den legendariske britiske 70'er heavy-rockgruppe Uriah Heep gav deres sidste koncert på deres skandinaviensturné.

Koncert for fuld udblæsning, da Uriah Heep lørdag gav koncert på Vendelbohus. Foto: Henrik Abildgaard

Koncert for fuld udblæsning, da Uriah Heep lørdag gav koncert på Vendelbohus. Foto: Henrik Abildgaard

Koncerten var den eneste i Danmark i denne omgang, og omkring firehundrede festglade koncertgæster var mødt frem til koncerten i Hjørring. Selvom der var mødt flere kvinder op, så var det især en koncert, der tiltrak mændene. - Det var en rigtig drengefest for de modne, fortæller Kim Jensen fra musikforeningen "I morgen er det jul, MOR!". Musikforeningen har arrangeret koncerten sammen med Fortuna Hjørring. Foruden det nordjyske publikum, trak koncerten også gæster fra Norge og andre landsdele i Danmark. Det er nemlig en stor begivenhed, når et band som Uriah Heep besøger Danmark. - Vi kommer ikke til, at spinde guld på den her koncert, og det var heller aldrig planen. Men Vi vil gerne have Hjørring på det musikalske landkort, og det er i den grad lykkedes med den her koncert, fortæller Kim Jensen.