Koncert i Samlingshuset
Strings Attached gæster Øster Brønderslev
Opdateret kl. 19:03
ØSTER BRØNDERSLEV: Samlingshuset i Ø. Brønderslev holder koncert lørdag 26. november klokken 13. Huset får besøg af "Strings Attached".
- Der er dømt seriøs strengeleg, og der spilles på alt fra guitar, mandolin, pedal steel, ja stort set alt der har strenge, fortæller Henrik Hald fra Samlingshuset.
Bag navnet er to meget rutineret herrer, Ole Albrechtsen og svenske Perry Stenbæck. De har optrådt med rigtig mange orkestre, såsom Allan Olsen, Sebastian, Klondyke osv.
Musikken i "Strings Attached" er svært at sætte i bås. Det er summen af alle musikgenrer, med en vægt af folkesange fra forskellige lande, måske med en enkelt salme og højskolesang, krydret med en røverhistorie.