Koncert i to niveauer

KONCERT Aalborg Symfoniorkester og Sholo Mintz Det blev en symfonikoncert fyldt med modsætninger, da Ari Rasilainen vendte tilbage til podiet i onsdags, historisk og stilistisk, men også når det gjaldt forberedelsesniveauet og koncentrationen. At sætte orkesterværker fra den tidlige Beethoven sammen med Bartóks stort anlagte violinkoncert nr. 2 udgør en udfordring i sig selv for musikere såvel som for publikum. Opførelsen af Beethovens Coriolan-ouverture og den 1. symfoni virkede uengageret og bar præg af manglende forberedelsestid til finpudsning med knaster i balancen, specielt når det gjaldt om at få blæserne integreret i tutti-klangen. Kun symfoniens sidste sats virkede rimeligt tændt og blev spillet mednerve. Det meste af prøvearbejdet syntes at være brugt på det betydeligt mere krævende Bartok værk, en forståelig disposition, men synd for koncerten som helhed. Koncerten lancerede den russisk-israelske violinist Shlomo Mintz, og med hans entre på scenen var alt som forvandlet. Med suverænt overblik placerede han sig i centrum fra start tilslut, og med sit nøgterne spil styrede han koncerten gennem dens mange omskiftelige faser og udtryksregistre, der forenede det romantiske og det moderne tonesprog, det passionerede og det lyriske, det dansante og det storladne. Og med Mintz som det inspirerende og styrende samlingspunkt fandt orkestret og Rasilainen hinanden i en indforstået og afstemt underlægning uden knaster eller problemer. Mintz' ekstranummer fuldendte indtrykket af en stormester på instrumentet. De ultimative tekniske krav blev her honoreret med den største selvfølgelighed, og Mintz demonstrerede nok en gang, hvordan man skaber enkel musik ud af halsbrækkende etuder. For at citere god en amerikansk film, "As good as it gets". Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk Beethoven, Bartók Aalborg Symfoniorkester dir.: Ari Rasilainen solist: Shlomo Mintz Aalborghallen onsdag aften.