Koncert med Anne Linnet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sygehuskoret Pi'rne er opvarmningskor før koncerten. Privatfoto

HJØRRING:Skibsby-Højene Idrætsforening inviterer alle interesserede til julekoncert første søndag i advent, søndag 30. november. Den bliver med Anne Linnet og hendes band. - Det bliver en anderledes koncert, hvor publikum skal sidde ved borde, forklarer Lars Horne fra foreningen. Vendiahallen bliver rammen om koncerten, der helt afgjort kommer til at stå i julens tegn. Der vil være pyntet om med ikke færre end 100 juletræer og der serveres æbleskiver, gløgg, kaffe, øl og vand. - Men vi regner med, at der vil blive solgt mest gløgg og æbleskiver, spår Lars Horne. Det bliver en rockkoncert med opvarmningsband i form af sygehuskoret Pi'rne, som indleder koncerten klokken 13.30. Koret dirigeres af Kjeld Andersen. Anne Linnet udgav i efteråret 2007 det seneste album Akvarium. Billetter til koncerten, som koster 175 kr., kan købes hos Intersport Hjørring, SuperBest Højene, AZ samt i Højene Hallens Cafeteria.