Tyverier

Koncert med Benny Holst

KULTUR:"Himlen må Vente" er titlen på det album, som efter mange års musikalsk tavshed kom fra sangeren Benny Holst, og det bliver da også med udgangspunkt i sangene herfra, at Benny Holst giver koncert i Mariager Kirke torsdag 28. april. På "Himlen kan vente" synger Benny Holst om mødet med sine musikalske venner i paradiset, om vennens begravelse og om engle. I Mariager kirke vil han gøre det sammen med nogle af sine ganske lyslevende venner - nemlig Jacob Rathje på guitar og Martin Andersen på violin. Der vil også blive mulighed for at høre nogle af Benny Holsts danske fortolkninger af Bob Dylans sange. Det bliver trioens første kirkekoncert nogen sinde, og der er lagt op til en aften i et dejligt musikalsk selskab. Billetter til koncerten kan købes på kirkens hjemmeside eller i Mariager Boghandel. DRENGESTREGER: To drenge på 17 og 16 år er blevet sigtet for forsøg på tyveri af en bil, som stod parkeret på Naurdalsvej i Hobro. Bagrude og siderude er knust, og tændingslåsen er forsøgt opbrudt. De samme to drenge er sigtet for et indbrud i en garage ligeledes på Naurdalsvej. Der er stjålet diverse varer fra en fryser. TYVERI FRA BIL: En autoradio er blevet stjålet fra en grå VW Passat, som stod parkeret på Krogsvej i Hobro-. RUDE KNUST: Ukendte gerningsmænd har knust yderste lag glas i en udstillingsrude hos Flügger Farver, Adelgade i Hobro.