Koncert med Cliff Richard

Ridderen kommer til Aalborg 17. marts næste år

Cliff Richard giver koncert i Gigantium

Cliff Richard giver koncert i Gigantium

AALBORG:Cliff Richard vender tilbage til Aalborg og giver koncert i Gigantium lørdag 17. marts næste år. Dermed giver Dansk Rock Galla ikke færre end 8500 publikummer mulighed for at opleve et af Englands største ikoner, som har hærget hitlisterne siden 1950"erne. Han har slået The Beatles og Elvis Presley i antallet af hitsingler, og pladesalget har forlængst rundet de 250 millioner. Cliff Richard, der også blev slået til ridder i 1995, har et godt øje til Danmark, hvor han har relativt flere fans end i noget andet land.Desuden har han et specielt forhold til Aalborg, og han var den første internationale stjerne, som plantede et træ i Kunstnerparken ved Aalborg Kongres & Kultur Center. Under dette besøg i Danmark giver han udover koncerten i Gigantium blot endnu en enkelt koncert, nemlig i Forum i København. Billetsalget til koncerten i Gigantium starter mandag 2. oktober fra Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor. Arrangør er Dansk Rock Galla, som er en underafdeling af B52/AFC i Aalborg, og som tidligere har arrangeret koncerter i bl.a. Mølleparken.