Koncert med dansk vellyd som hovedpræmie

AABYBRO:Selv om hun hos blandt andre Hans Henrik Krenchel og Andreas Tranum Christensen blot var kendt som en af dommerne fra DR TVs "Stjerne for en aften", så var der fra første strofe opbakning til den danske sanger Karen Busck, da hun i går indledte sin koncert iNordjyllands MedieCenter med "Flyder fra mine læber" for 400 børn fra skolerne i kommunen. Desuden gav hun også fredag aften i mediecentret to gange 45 minutters veloplagt akustisk koncert med sit band, og begge optrædender var hovedpræmien for at have vundet Spil Dansk Dagens den sidste torsdag i oktober sidste år. Den gang deltog nemlig 4097 af kommunens godt 11.000 borgere i den årlige Spil Dansk Dag, og det var sammen med mange sjove indfald med til at kåre AabybroKommune som Danmarksmester iSpil Dansk 2004. Som indledning til koncerterne nævnte lederen af Aabybro Kommunes Musikskole,Erling Pilgaard, en række af indslagene. Der var sang med dagplejebørnene, i børnehaver og på skoler. Børn sang på plejehjem, der blev sunget i virksomheder og butikker, og Aamuskoret optrådte i rundkørslerne.