Koncert med Sct. Catharinæs organist

HJØRRING: I forbindelse med Vendsyssel Festival, der afvikles i denne tid, arrangerer Sct. Catharinæ Menighedsråd koncert med Sct. Catharinæ Kirkes egen organist - Lars Colding Wolf - på cembalo og orgel. Det sker 4. august om aftenen. Lars Colding Wolf er uddannet på konservatorierne i Aalborg, Odense og Malmö som organist og cembalist. Han debuterede som cembalist fra solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium som elev af Lars Ulrik Mortensen i november 2002 og samtidig med, at han er organist ved Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring, underviser han i generalbas og cembalo på konservatorierne i både Odense og Aalborg. Ved koncerten 4. august bydes der på værker af W. Byrd, J.J. Froberger og J.S. Bach. Billetprisen er 50 kr.lyng