Koncert med Tørfisk
Shamrock gentager succes
BRØNDERSLEV: Lørdag 27. maj kl. 20 får den irske forening Shamrock igen besøg af gruppen Tørfisk.
- Sidste års koncert med de gæve gutter fra Thyborøn-Harboøre området var ved at vælte en totalt udsolgt pavillon, så vil man sikre sig billetter til denne aften, er det allerallersidste udkald, lyder det fra Shamrocks formand, Erik Bendtsen.
Billetten kan bestilles på www.shamrock9700.dk eller på facebook. Billetterne koster denne aften 200 kr., og med i prisen er en øl eller sodavand.
Restaurant Hedelund tilbyder kl. 18 denne aften en buffet for 99 kr. Bestilling hertil skal ske direkte til Hedelund.
I øvrigt er Erik Bendtsen en glad mand.
- Vores medlemstal stiger stadig, og runder snart 120. Nye medlemmer kan få en Shamrock t-shirt, så længe lager haves, ved henvendelse til bestyrelsen.
Erik Bendtsen opfordrer til, at der bakkes op om foreningen.
Det er vores håb, at så mange som muligt vil bidrage med deltagelse i vore arrangementer. På den måde kan vi slå fast, at vores forening har en berettigelse i Brønderslev. Man kan tage familie, venner og kolleger med til vore arrangementer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.