Koncert udsolgt på 10 minutter

De 300 billetter til januarkoncerten i Skørping med Niels Hausgaard blev udsolgt på kun 10 minutter, da Skørping Bibliotek åbnede for billetsalget torsdag formiddag kl. 10.

De første købere stillede sig i kø allerede kl. 7 om morgenen, beretter Mogens Yde fra Skørping Musikstation, der arrangerer koncerten i Kulturstationen 25. januar 2012. Ud over at koncerten er udsolgt, er ventelisten fuld. Skørpingrekorden i billetsalg blev dog sat for tre år siden, da der blev udsolgt til Hausgaard på kun ni minutter.