EMNER

Koncerter i Mårup Kirke

LØNSTRUP:Inger Lauritzens og Lønstrup-korets sangaftener 16. og 30. juli afholdes alligevel i Mårup Kirke. Arrangørerne havde ellers flyttet de populære sangaftener til Lønstrup Kirke, fordi Mårup Kirkes fremtid syntes usikker på planlægningstidspunktet. Nu ser det ud til, at kirken bliver stående på klinten sommeren over, og derfor har man valgt at afholde sangaftenerne formentlig for sidste gang i Mårup Kirke. Koncerterne begynder kl. 20.