Aalborg

Koncertgæst sparkede en bule i bil

AALBORG ØST: Aalborg Politi sigtede lørdag aften ved 23-tiden en 41-årig mand fra Esbjerg for overtrædelse af politivedtægten efter en episoden uden for Gigantium i Aalborg Øst, hvor flere tusinde var forsamlet til koncert med Gary Moore og ZZ Top. Ifølge politiets oplysninger sparkede vestjyden en gevaldig bule i siden på en bil uden for Gigantium. Manden var i øvrigt så tilpas beruset, at han blev lagt til afkøling i detentionen på politigården. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at koncerten i øvrigt foregik i særdeles god ro orden trods mange tusinde meget feststemte gæster. tino