Koncerthuset får designpris

HÆDER:Koncerthuset i DR Byen får prisen som "Bedste nye offentlige byggeri" af det britiske designmagasin Wallpaper. DR var i konkurrence med Hamsun-centret i Hamarøy i Norge, Museum of Islamic Art i Doha i Qatar, Neues Museum i Berlin i Tyskland og San Paolo Parish Complex i Foligno i Italien. Det er den franske arkitekt Jean Nouvel og hans atelier, der har stået bag Koncerthuset, og Wallpaper fremhæver blandt andet, at det er ét af hans mest komplekse byggerier nogen sinde./ritzau/