Koncertpianist-talentet rakte ikke

På et amerikansk universitet fandt frederikshavneren ud af, at talentet ikke var stort nok til en karrierre som koncertpianist.

USA:Året er 2005 og 19-årige Mathias Munch Madsen er rejst til USA, nærmere bestemt til Utah for at studere på Brickham Young University. Han er superglad for at være i USA, men det er også her, han gør sig en vigtig selverkendelse, som kommer til at indvirke på hans valg i livet fremover. - Når man som jeg er opvokset i en lille by, som Frederikshavn, så kommer man let til at tro, at man er utrolig talentfuld. Men det viser sig, at der er mange andre meget mere talentfulde pianister på det amerikanske Universitet end mig. Det opdager Mathias blandt andet ved en audition hvor han møder andre med samme drømme og ambitioner på klaveret. - Da finder jeg ud af, at jeg ikke skal satse på at komme ind på konservatoriet som koncertpianist, men skal udvikle andre dele af mig selv indenfor musikken. Mathias Munch er faktisk taknemmelig for, at han kom til den erkendelse i så ung en alder, og kunne bruge tiden på andre ting.Men indimellem kommer tvivlen. Som når han har brugt hele natten til at komponere et stykke musik, og vågner op næste morgen, og synes, at den komposition slet ikke holder. På den anden side så er han også overbevist, om at de mennesker, der blive ved med at være kendte og får opgaver, de har virkelig arbejdet for det. - Jeg tror, at det handler om ti procents talent og 90 procents hårdt arbejde. Nu giver jeg mig selv to år mere, så må vi se om jeg kan leve af musikken. Når 22-årige Mathias Munch skal pege på tidspunkter i hans liv, der har betyder noget for hans karriere valg nævner han gymnasiet, hvor han havde musik på højniveau. -På vores årgange var der gang i drengene og musikken, og dermed var jeg sammen med andre, der også kunne lide at spille og synge. USA var også et fedt år, hvor jeg kom i gang med at skrive sange og prøve kræfter med filmmusikken og orkestreringen, d. v. s komponere til de forskellige instrumentgrupper i en orkester. Til gengæld melder han ærligt ud, at tiden går med andre ting udenom studierne på Københavns Universitet. - Jeg har gang i så meget andet, og det sværeste er at finde tiden. Men studierne er et godt supplement i mit liv. Fordi jeg her får den teoretiske del af musikforståelsen.