Natur

Konfirmand med tøjdyr

"Far til fire - tilbage til naturen"

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som den naturligste ting tager naturvejlederen Annika (Tammi Øst) Per på ryggen, for lillegubben er træt. Men kig lige på ham: Han er 12 år og ligner én, der forlængst har røget cigar, drukket whiskey og drømt om piger. Der er altså ikke meget "Lille

I 2005 blev den kære, gamle filmserie "Far til fire" genoplivet efter 35 års pause og 50 år efter at serien havde sin storhedstid. Og genoplivningen af den slumrende film-dinosaur var vellykket. Ja faktisk er der kommer fire flotte film ud af det indtil nu. Nu kommer så det femte forsøg på seks år, og denne gang går det galt. Grueligt. Ynkeligt galt. I grunden holder jeg meget af, at det er de samme børneskuespillere, man har holdt fast i gennem hele serien. Men nu bliver det altså hult. Lille Per slæber stadig rundt på Bodil. Tøjelefanten. Men Per er altså ikke længere et barn. Han ligner en konfirmand med tøjdyr. Og de andre børn i familien? Åh Herregud. Søs burde forlængst være flyttet hjemmefra, for hun ligner en kvinde, der kunne være The Queen of the Fredagsbar på jurastudiet. Mie og Ole har alderen, hvor studenterhuen er begyndt at trykke. Det holder ikke. De er for gamle. Det kunne såmænd være helt fint, hvis man lod de fire børn blive ældre. Men så skulle historien også rettes ind efter det. Men denne films Per er alt for barnlig i forhold til hans størrelse, som han slæber omkring med tøjdyret. Man har med andre ord ikke turdet give afkald på grundtanken i dette univers, hvor Per skal forestille at gå i første klasse. Hvor Ole og Mie går i cirka syvende klasse. Og hvor Søs er omkring 18 år. Yderligere sigter denne film efter en om muligt endnu lavere målgrupper end i de tidligere film. Vi snakker 4-6 år. I sit filmsprog forsøger den at forklare alting: "Nu går jeg over en bro" kan Far for eksempel sige, når han går over en bro. Så er man sikker på - når det både bliver sagt og vist - at de mindste børn har forstået det. Men at anvende sådanne virkemidler er tarveligt, med mindre man laver film for blebørn. Og det er vel næppe heller tanken her. Tilbage står at filmen taler ned til sit publikum som pattebørn. Værre er det, at filmen er stort set blottet for humor. Jovist er der lidt slapstick hist og her, men grundlæggende er den fede, sproligt orienterede humor fra de andre film væk. Jeg grinte én gang. Filmen er nok mere tænkt som en krimi eller som en thriller for fem-årige. Plottet er her, at nogle fæle svenskere anført af en ussel dansker kasserer brugte køleskabe i den svenske natur. I alt består banden af otte mand, som lever af at køre køleskabe ud i ødemarken. Altså: Det er da en fuldstændig bundvending i forhold til at lave et bare nogenlunde troværdigt manuskript. Den historie kan man simpelthen ikke tro på. Den er ikke bare for dum. Den er tillige fladpandet, utroværdig, usjov, uspændende og ulogisk. Filmen er såmænd castet med glimrende skuespillere. Jeg holder meget af Niels Olsen og Jess Ingerslev som Far og Onkel Anders. Deres roller er præget af stor varme og charme. De fire børneroller spilles også hyggeligt, selv om børnene er alt, alt for gamle og slet ikke passer ind i dette univers. Men historien er en hån mod sit publikum. Ikke kun fordi den ikke er troværdig. Men især fordi den er så humorforladt. Og fordi der er for meget kedelig sang. Dette er en film kørt hjem på rutinen, som forsøger at sælge sig selv på seriens tidligere succeser. Men den er ganske enkelt ikke pengene værd. Find en anden film til ungerne, og lad Far gå på pension. Så kan han eventuelt genoplives, når der er gået yderligere 35 eller 50 år. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Far til fire - tilbage til naturen" Instruktion: Claus Bjerre. 1 time og 20 minutter, tilladt for alle Danmarkspremiere.