Konfirmander får kassen

Forårets konfirmander kan se frem til at modtage 20.000-30.000 kroner.

Nybagte konfirmander kan se frem til at have masser af penge at bruge på Blå Mandag. Arkivfoto: Grete Dahl

Nybagte konfirmander kan se frem til at have masser af penge at bruge på Blå Mandag. Arkivfoto: Grete Dahl

Der er gode penge i at bekræfte sin kristne tro i den kommende tid. Landets 50.000 konfirmander vil nemlig i gennemsnit modtage mellem 20 og 30.000 kroner i gave, skriver tv2.dk. - Konfirmanderne kan se frem til at modtage gaver for mellem en og halvanden milliard kroner, siger chefstrateg i Danske Bank, Anders Nellemose. Bliver sparet op Han kan også fortælle, at de unge er mere fornuftige med pengene, end man umiddelbart ville tro. - En større og større andel af pengene bliver placeret på bankkontoen eller bliver investeret som opsparing til senere brug. Det kan vi se her i banken, siger Anders Nellemose. Acceptabelt med pengegaver Han forklarer, at de høje beløb skyldes, at det netop til konfirmationen er acceptabelt at give pengegaver. Til andre højtider anses det ellers for tabu. - Når gavebeløbene har nået astronomiske størrelser til konfirmationer skyldes det formentlig, at der er en anden gavekultur til konfirmationer end til andre store fester i familien. Selvom det kan virke lidt tamt at give penge, er det netop en pengegave, der giver mest værdi for konfirmanden, siger Anders Nellemose.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.