Konfirmander på spring

Så er vi klar til at skrive ønskesedlen. Foto: Peter Broen

Så er vi klar til at skrive ønskesedlen. Foto: Peter Broen

{ FREDERIKSHAVN: Forårets konfirmander står på spring - og det, der er helt afgørende i øjeblikket er selvfølgelig tøjet og gaverne. Gode input til det kan de unge få på torsdag aften, hvor fem af byens forretninger holder åbent-konfirmandhus, og byder indenfor. Også Nordjyske Bank holder åbent for at give konfirmanderne gode råd og musikalsk indslag fra bandet Smoking Guns. Aftenen byder også på skattejagt med præmier for næsten 10.000 kroner. Det er hos B-Young Sophy, Bonnesen, ICHI, Marcus og Solid, man kan se årets konfirmandmode. Linedance for par { FREDERIKSHAVN: Kvissel Square og Line Dancers har fået Country Western Pardans på programmet, og første træning inder sted 5. februar på Ørnevejens Skole i aulaen. Country Western Pardans danses ofte ved Line Dance-arrangementer, og er en danseform, hvor parrene danser rundt i en cirkel på gulvet. Trin og begreber minder meget om Line Dance, men her er altså tale om pardans. To af samme køn kan sagtens danne par - det er bare en spørgsmål om at aftale, hvem der danser herre og dame. Jutta Handskemager Sørensen er sammen med Jens Bang Pedersen instruktør i den nye danseform. Begge har danset Line Dance i syv år, og Jutta Handskemager Sørensen har i de seneste tre sæsoner været Line Dance instruktør i Kvissel Square og Line Dancers. Orgel virtuos { FREDERIKSHAVN: På tirsdag den 5 februar kl. 20 får Frederikshavn Kirke besøg af den fremragende polske orgelvirtuos Michal Dabrowski. Dabrowski indleder koncerten med tre dansesatser af den polske 1500-talskomponist Jan fra Lublin. Derefter følger en koncert for to violiner og strygere arrangeret for orgel af ingen ringere end Johann Sebastian Bach. Af Johann Sebastian Bach skal vi høre hans 1. orgelsonate i Es-dur. Bach skrev 6 orgelsonater, der alle er udformet som trioer. De fremføres således at to af stemmerne spilles på hvert sit af orglets manualer og den tredje (basstemmen) spilles på pedalet. Når de to overstemmer spilles med hver sin klang opstår der en tydelig triovirkning, der viser Bach fra hans mest elegante side. Fra Bach springer Dabrowski frem til Joh. Brahms, hvor han spiller en fuga i as-mol, hvor det er lykkes for Brahms at forene Bachs orgelpolyfoni med sin egen romantiske harmonik. Fra senromantikken stammer Konstanty Gorski, hvis store fantasi i f-mol Michal Dabrowski ved denne koncert formentlig giver den første opførelse. Koncerten slutter på fransk, når Dabrowski spiller Marcel Dupres præludium og fuga i H-dur. Klassisk søndag { FREDERIKSHAVN: En række gode lokale musikere har sat hinanden stævne til en eftermiddag med masser af klassisk kammermusik udført i vekslende grupperinger. Musikerne er i alle aldre og kommer fra alle hjørner af vores nye Frederikshavn Kommune. Det hele finder sted som en stor koncert i Det Musiske Hus i Frederikshavn søndag 3. februar kl. 14. De forskellige grupper spiller på skift med små indskudte kommentarer om musikken og komponisterne og ellers masser af god og spændende musik. De klingende oplevelser suppleres af en udstilling af de noder, der ligger til grund for musikken eller kunne have relevans i sammenhængen. Koncerten arrangeres af Ny Musik og støttes økonomisk af Kulturelt Samråd. Den afvikles for åbne døre.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk