Konfirmander truet i Karolinelund

Et par konfirmander fik en kedelig Blå Mandag i Karolinelund i Aalborg.

Aalborg 1. maj 2007 00:28

Ved 16-tiden var de inde på toilettet, hvor de blev passet op af en ung mand på 15-16 år. Han tilbød dem noget hvidt pulver, som de dog takkede nej til. Den unge mand truede konfirmanderne og lod forstå, at de ikke kunne sige nej til tilbuddet. Derefter klappede han de to unge på lommerne og stak af med en hundredkroneseddel. Uden for toilettet mødte de bestjålne konfirmander tre andre unge, som havde set gerningsmanden i aktion. Og de tre unge vil politiet i Aalborg gerne i kontakt med, da de overfor ofrene gav udtryk for, at de ved, hvem gerningsmanden er.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...