Konfirmationen er udskudt - hvordan klarer vi nordjyder det?
Er du en af de mange nordjyske familier, hvor I er blevet nødt til at udskyde konfirmationen til efter pinse? Og hvordan tackler I det i jeres familie? Det spurgte vi nordjyderne om på NORDJYSKEs Facebook-side
AALBORG: Alle landets konfirmationer er udskudt til efter pinsen på grund af den nuværende coronavirus-situation, og det kommer i den grad til at påvirke konfirmationsfamilierne, der har - måske - planlagt denne fest i over flere år.
Er dU er en af dem, der er blevet ramt, og hvilke konsekvenser har det haft? Og hvad gør du så nu? Det spurgte vi nordjyderne om på NORDJYSKEs Facebook-side, og der rigtig mange, der havde lyst til at fortælle om netop deres situation - det har vi lavet et lille uddrag fra her:
- Vi ved ikke endnu, hvad konsekvenser det har. Vi har været heldige, at vi kunne aflyse lokalet, uden betaling. Når de nye datoer kommer bliver der rift om lokalerne påny. Samtidig kan vi risikere at gæsterne har andre planer. Vi må vente og se og få det bedste ud af det, skriver Louise Holmen Larsen.
- Jeg synes, det er fornuftigt at aflyse konfirmationen. Vi har snakket om det i et stykke tid nu, at det kunne ende sådan. Og konfirmanden tager det i stiv arm. Og kan sagtens forstå det. Vi har selvfølgelig måtte aflyse madmor, telt osv. Vi håber selvfølgelig at alle kan, når der bliver fastsat en ny dato. Men der er selvfølgelig ingen garanti. Vi må tage "Ja hatten på", fortæller Rikke Wunderov Andersen.
- Indtil videre har det kun økonomiske konsekvenser. Konfirmanden er selvfølgelig lidt skuffet, men vi forstår jo alle alvoren så nu det kun maden købt i deal beviser ved kvickly i Aars jeg mangler at høre fra, for de udløber 31 marts. Ellers er resten planlægning, skriver Helene Vibe Sørensen.
- Vi har fået ny dato 21/6-20 - alle gæster er informeret , og lokalet behøvede ikke ombookning , da vi holder det hjemme.Maden også ombooket, skriver Dorthe Beyer Andersen.
- Som konfirmanden herhjemme sagde “Ingen fester er vigtigere end mennesker der dør”. Vi når det nok, skriver Rikke Steen.
- Vi har oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi informerer vores gæster om ny dato mm.. Vi har pt ikke aflyst lokale, men håber og krydser fingre for en "ombytning" af dato. Håber dog på ny dato snarest. Ud over det har vi valgt at tage tingene som de kommer, kan ikke gøre andet, fortæller Mette Nystrup Jensen.
- Har fået en ny dato d.22/8 og ja havde nok håbet på inden de gik på sommerferie, men det går da over i historien, men jeg ser nu positivt på det. Så kan man vel nå og blive klar, skriver Karina Christensen.
- Synes det er ærgerligt, at der ikke bliver meldt nye datoer ud på samme tid, det er endnu ikke meldt ud i Aalborg, men i flere af de omkringliggende byer, det gør det lidt svært ift lokaler, mad mv, synes Therese Hjorth Bøggild.
- Har tvillinger og købt ret dyrt tøj til konfirmation. Håber de vil passe dette, når tiden kommer, skriver Elena Christensen.
Er du også berørt at de udskudte konfirmationer? Så hop ind og del dine tanker med os på NORDJYSKEs Facebook-side.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.