Overenskomster

Konflikt optrappes

Byggefag vil eftergive gæld på 350.000 kr.

Byggepladsen har været blokeret siden 22. juni, og nu optrappes konflikten. Foto: Henrik Louis

Byggepladsen har været blokeret siden 22. juni, og nu optrappes konflikten. Foto: Henrik Louis

Blokaden mod Nørrehus i Brønderslev - hvor der arbejder polske håndværkere uden overenskomst - optrappes nu, ligesom der kan ventes sympatikonflikter. Det står klart efter at direktør og medejer af det polske byggefirma AWD Spolka Zoo, Ole Thuesen, torsdag udeblev fra et møde, hvor der skulle være skrevet overenskomst. Det blev aftalt torsdag 24. juni, at de to parter skulle mødes igen torsdag. Bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen fra TIB - Træ-Industri-Byg fortæller, at han har tilbudt at slå en streg over en gæld fra 2005, hvis han tegner overenskomst nu. TIB vandt i 2005 en retssag mod Ole Thuesen, der skulle betale 350.000 kr. De er aldrig blevet betalt. - Vi syntes tilbuddet var godt, men det har Ole Thuesen ikke ønsket at tage imod. - Over telefonen har Ole Thuesen tilkendegivet, at han ikke vil tegne overenskomst. Peter Hougaard Nielsen siger, at TIB sammen med de øvrige fagforeninger i Nordjylland er indstillet på at føre sagen til ende.