EMNER

Konfrontation om Irak-styrke på vej

KØBENHAVN:Regeringen styrer mod et politisk opgør med Socialdemokraterne og De Radiale om Danmarks militære tilstedeværelse i Irak, medmindre Iraks egne sikkerhedsstyrker får så meget kontrol over begivenhederne i det hårdt plagede land, at de kan overtage opretholdelsen af nogenlunde ro og orden i området omkring Basra i det sydlige Irak. Her har 8500 britiske og 540 danske soldater i dag ansvaret for at sikre tålelige sikkerhedsvilkår for civilbefolkningen. De danske soldaters mandat udløber 1. februar, og Socialdemokraterne og De Radikale kræver et løfte fra regeringen om, at soldaterne skal hjem senest 1. juli næste år, hvis deres mandat skal forlænges ud over 1. februar. Det vil regeringen ikke love. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) henviser til, at den irakiske regering ønsker, at danskerne bliver i Irak indtil videre, og regeringen mener desuden, at det vil virke som en opmuntring for de grupper, der forsøger at rive landet i stykker med brutale bombeattentater, hvis et af nøglelandene i koalitionen fastsætter en dato for, hvornår landets soldater skal trækkes hjem. Og Danmark er - sin størrelse til trods - et af nøglelandene i den militære koalition, der har besat Irak og afsat diktatoren Saddam Hussein, og som nu med mandat fra FN forsøger at opretholde nogenlunde ro og orden, mens irakerne arbejder på at få vedtaget en forfatning og valgt et parlament. Af de 26 lande, der i dag har militært personel i Irak som supplement til de amerikanske tropper, er Danmarks bidrag det 10. største. Inden årets udgang vil Danmark være rykket op som nummer otte, fordi Ukraine og Polen til den tid har trukket sine soldater hjem. Dermed vil 14 af de 38 lande, der oprindelig indgik i koalitionen, have trukket følehornene til sig. Den nye norske socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, har netop meddelt, at Norge bliver nummer 15. Socialdemokraterne og De Radikale fastholder, at tiden nu er inde til, at Danmark også melder ud, og en dansk tilbagetrækning fra Irak kan hjælpe regeringen ud af et andet dilemma. Regeringen vil nemlig gerne sende flere soldater til Afghanistan. NATO ønsker at styrke den militære tilstedeværelse i landet for at bistå landets demokratiske regering, der i dag ikke har kontrol med ret meget mere end hovedstaden Kabul. Men problemet for regeringen er, at det danske forsvar allerede er spændt hårdt for. /ritzau/