Kong Kidde fortæller ækle eventyr

Rune T. Kidde fortæller eventyr på Hovedbiblioteket.

Rune T. Kidde fortæller eventyr på Hovedbiblioteket.

AALBORG:En konge vender tilbage til Aalborg i forbindelse med Kulturnatten. Rune T. Kidde - forfatter og tidligere udnævnt til konge af byens karneval - kan opleves på Hovedbiblioteket, hvor han fortæller Ækle Eventyr. Rune T. Kidde er kendt og elsket for sine uortodokse udgaver af eventyr og klassikere, og der er mulighed for at tage børnene i hånden og høre ”Den lilla møghætte og pulven”, ”Klaskepot” og andre kendte eventyr. I ”Heksens Køkken” kan man opleve hendes ækle mad, og ”Heksens Café” serverer ækle kager. Derudover kan både voksne og børn teste deres viden om eventyr i en litteraturquiz, og man kan naturligvis låne Rune T. Kiddes bøger med hjem og få sig et godt grin i efterårsferien.