Kongehuset: Prins Henrik ønsker sin sidste tid på Fredensborg

Dronningen er hos prinsen, der har ønsket at opholde sig på Fredensborg Slot i sin sidste tid.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til Fredensborg Slot, hvor prins Henrik har ønsket at tilbringe sin sidste tid. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
De kongelige 14. februar 2018 14:40 - Opdateret 14. februar 2018 14:40

Prins Henrik er tirsdag blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor han ønsker at opholde sig i sin sidste tid.Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at prinsens tilstand stadig er alvorlig.Kongehusets pressechef, Lene Balleby, uddyber over for Billed-Bladet, hvorfor prins Henrik har ønsket at komme til Fredensborg Slot:- Her kan prinsen være omgivet af familien og opholde sig i rammer, der betyder noget for ham, siger hun.Dronning Margrethe er på Fredensborg Slot sammen med prins Henrik, og kort før klokken 15 tirsdag eftermiddag ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til slottet, hvor de blev en times tid.Kort efter ankom prins Joachim og prinsesse Marie.83-årige prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet 28. januar efter at have været i Sharm el Sheikh i Egypten siden 4. januar.I fredags meddelte hoffet, at prinsens tilstand var alvorlig.Det fik kronprins Frederik til at afbryde sit besøg til vinter-OL i Sydkorea, ligesom familien har besøgt prinsen på Rigshospitalet, herunder hans søster, børn, svigerbørn og børnebørn.Det har tidligere været meddelt fra kongehuset, at prinsen har fået konstateret en godartet svulst i venstre lunge, og at han skulle i behandling for en lungeinfektion.Hoffet har dog ikke meldt noget nærmere ud om prinsens diagnose.Prinsens tilstand har fået dronningen til at aflyse arrangementer i den kommende tid.Dronningen aflyser en offentlig audiens 19. februar.Derudover skulle dronningen have deltaget i Skuespilhusets tiårsjubilæum i København fredag 16. februar, men det er også blevet fjernet fra kalenderen.I september meddelte kongehuset, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt./ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...