Journalistik

Kongelig kildren i maven

Lis M. Frederiksen håber som hofinformationschef at blive til gavn for både pressen og Kongehuset

KØBENHAVN:De blå navneskilte på reposen er præget af en spinkel hvid skråskrift. Her bor Ordonnansen. Her bor Jagtkaptajnen. Men på Lis M. Frederiksens navneskilt er titlen bare klistret på med et stykke tape. - Her var vel kopirum eller noget lignende før, konstaterer den 60-årige presse- og informationschef, mens hun kigger ud over sit sparsomt indrettede kontor, der ikke byder på meget mere end et par ældre fotos af en yngre Prinsgemal og en ung Dronning, samt en række af sparegrise udformet som statsmandsbuster lige fra Churchill til Anker Jørgensen. Meget er gået stærkt siden Lis M. Frederiksen sagde ja til at tage den midlertidige tjans som hofpressechef med særligt ansvar for brylluppet. Og den personlig indretning består indtil videre ikke af meget andet end et familiefoto ved siden af computerskærmen. Til gengæld er der udsigt til Københavns nye operahus fra kontoret i Det gule Palæ, hvor Hofmarskallatet residerer. - Og det udtales vel at mærke "Hofmarsjallatet". Jeg har også først lige fundet ud af det, smiler Lis M. Frederiksen. Kort før jul fik hun en opringning. De nærmere detaljer vil hun ikke ud med. - Og det er altså ikke fordi, jeg ikke må, men fordi jeg ikke vil. Det hører til privatlivets fred. Men inden længe talte jeg så med hofmarskal Ove Ullerup om tingene, og det stod hurtigt klart for mig, at her stod jeg simpelthen over for mit livs udfordring, som nok var skræmmende stor, men som jeg bare ikke kunne sige nej til, fortæller Lis M. Frederiksen. Så efter kun få måneder som journalist i Lægemiddelstyrelsen var den tidligere chef på TV-A nødt til at bede om orlov. Den fik hun og står derfor lige nu med kongelig kildren i maven. - Det er jo en kæmpeopgave, så det hører sig til. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle være upåvirket af det. Jeg har og har da haft mine "kan jeg nu klare det?"- og "hvordan skal det hele gå?"-øjeblikke, men aldrig så jeg har overvejet at sige nej. Jeg glæder mig utrolig meget. Kongelig rådgiver De næste fire måneder vil være ekstremt travle for den nyudnævnte pressechef. Bare i den halve time NORDJYSKE har audiens, ringer telefonen mindst ti gange med alt fra en nordmand, der vil fortælle, at de kongelige kolleger i broderlandet har produceret en tronarving til en tysk tv-journalist, der vil høre nærmere om programmet. - Her skal tages beslutninger om alt fra om, det skal hedde kronprinsparret eller kronprinseparret til i samarbejde med politiet at finde ud af, hvor mange journalister, der må stå hvorhenne, fortæller Lis M. Frederiksen. Endnu har hun ikke noget overblik over, hvor mange journalister, der vil ansøge om en plads og faktisk heller over, hvor mange der er plads til. Men på hendes bord ligger allerede 5-120 ubesvarede henvendelser. - Jeg er vant til lange arbejdsdage og til at tage weekenden med, hvis det kræves. Jeg ved, at jeg får brug for alt, hvad jeg har lært, og at jeg kommer til at stramme mig an hver dag, konstaterer pressechefen. Hendes officielle opgave er at skulle kanalisere den relevante information videre til medierne, at deltage i planlægningsmøderne og "få en flot fest og begivenhed ud af brylluppet". - Og det gælder altså både for befolkningen, men også for de involverede. Man skal jo ikke glemme, at der jo også er nogle personlige følelser for Kronprinsparret og Kongefamilien, siger hun tørt. Blandt hendes opgaver vil der måske også være medierådgivning af de kongelige. - Jeg er jo ansat for at skulle bruge min erfaring, og et firma ansætter vel ikke én, hvis kompetencer de ikke har tænkt sig at bruge. Hvis jeg bliver bedt om det, så gør jeg selvfølgelig det. Og jeg regner som sagt med, at jeg i det her job får brug for alt, hvad jeg har lært og lidt til, konstaterer Lis M. Frederiksen. Ikke spindoktor Royal spindoktor - betegnelsen har allerede været brugt i dele af pressen, men Lis M. Frederiksen afviser titlen. - Jeg er ikke ansat til at regne ud, hvordan Kongehuset får pressen skal skrive det ene eller det andet. Mit job er at systematisere informationen fra Kongehuset, faktisk lige så meget til glæde for pressen som for Kongehuset, siger hun. Og dog: Nogle ting skal dog holdes tilbage for de nysgerrige journalister. - Ved en begivenhed som denne skal der altså også være noget mystik, hemmelighedskræmmeri og overraskelser, siger hun med et rævesmil, der antyder, at flere ting spændende ting kunne være under opsejling - men uanset, hvor meget der prikkes og provokeres, kommer man ikke nærmere det emne. Lis M. Frederiksen har været journalist i mere end 30 år, og hun kender adskillige af de kolleger og arbejdspladser, som hun nu skal arbejde overfor. Men hun vil ikke sige noget om, hvordan hun synes den royale dækning er her i landet - modsat hofchef Per Thornit, der flere gange har opfordret pressen til at betragte især prinserne som mennesker, der også har brug for et privatliv. - Jeg skal ikke ud at give nogle karakterer af hverken den ene eller den slags. Jeg skal i den grad forholde mig neutralt. Det ville virkelig skade forholdet fra start, hvis jeg havde en holdning til, hvordan man skal eller ikke skal dække stoffet. Det ville gå grueligt galt, siger hun. Hun håber derimod, at erfaringen og kendskabet kan give hende en fordel. - Jeg ved, hvad der kræves af de journalister, der skal levere en historie til deres medier. Jeg kender det pres, man kan være udsat for, uanset om man skriver for et ugeblad eller arbejder for et elektronisk medie. Og at jeg kan tage hensyn til dem, samtidig med, at jeg prøver at give en fornuftig forklaring på, hvorfor, der er ting, jeg ikke kan sige, siger Lis M. Frederiksen. Alle behandles lige Derfor vil der heller ikke blive gjort forskel i behandlingen af journalister - uanset hvor de kommer fra, og hvad deres ærinde er. - Ingen vil få solohistorier foræret af mig. De informationer, der kommer herfra vil blive delt åbent ud til alle, garanterer pressechefen. Det danske kongehus er et af de sidste i Europa, der har ansat en pressemedarbejder. Derfor kunne man vælge at se den midlertidige ansættelse af som en slags prøveklud for en eventuel fremtidig fastansættelse. Men Lis M. Frederiksen vil kun forholde sig til, at hun er midlertidigt ansat, og vil ikke afsløre, om hun kunne være interesseret i en forlængelse eller ej. Men heller ikke om hun dukker op i Lægemiddelstyrelsen 1. juni. - Jeg er ansat på kontrakt til og med den 31. maj, svarer hun smilende. - Men det kunne jo godt tænkes, at stillingen skulle gøres permanent, og at du så var interesseret? - Jeg er ansat på kontrakt til og med den 31. maj. Punktum.