Kongerigets mest ekstreme pitstop

Slædehunde, indlandsis og moskusokser. Kangerlussuaq i Grønland er et ekstremt sted, som sjældent bliver brugt til andet end en mellemlanding på vej til Nuuk. Men snyd ikke dig selv for et forlænget pitstop i bygden

”Engang var han så vred, at han hoppede.” Adam Lyberth spejder ud af bussens forrude, mens han fortæller om Tankpasseren. Han fører bussen over den isnede vej, på vej ned mod den lille havn, der ligger knap 14 kilometer fra Kangerlussuaq. Den lange fjord i det vestlige Grønland, der har givet byen sit navn, er frosset til den sidste vej ind til selve byen, og derfor er den lille havn den eneste forsyningslinje om vinteren. Bortset fra den gigantiske landingsbane - Grønlands længste - som bygden er blomstret op omkring. Der gik 20 minutter, fra jeg forlod flyet, til jeg fra vandrehjemmet Polar Lodge blev inviteret med ud på en improviseret sightseeingtur i moskuslandet: ned til havnen og til forskerbyen Kellyville for at finde Tankpasseren. Det er hans territorium. Fjorden triller forbi på bussens venstre side, omringet af bjergene, hvor hundredvis af moskusokser hver dag vandrer. Over vandet hænger de massive iståger. De bølgende skyer ligner en ørkenstorm, som er frosset fast. Den kradsende kulde Den fornemmelse havde jeg også, da jeg trådte ud af flyet i Kangerlussuaq. Af at mit blod var frosset fast i den isnende, tørre luft. Udstødningstågen fra bilerne og flyet var det eneste, der farvede luften og kradser i halsen, som en skoddet smøg i nyfalden sne. Den frosne luft, der fryser 30 grader, river stadig i halsen, når man bevæger sig udenfor. Frosten griber fat i cowboybukserne og flår varmen fra huden. Det er vinter i Kangerlussuaq. Den lille bygd, der ligger 60 kilometer nord for polarcirklen, er et af de få steder i kongeriget, du rigtig kan opleve indlandsklima. Det gør Kangerlussuaq et af de mest specielle steder, du kan besøge, hvor der stadig bliver talt dansk. Om sommeren kan plusgraderne snige sig op på frodige 30 grader. Om vinteren er gennemsnitstemperaturen under minus 15. Yndlingstemperatur for moskusokserne, som myldrer rundt om Kangerlussuaq i små, sky flokke. De kan spottes, hvis man selv vandrer op ad fjeldene i kulden. Eller ved at tage på moskussafari, hvor man kan opleve de store dyr boltre sig. Det her er deres lille paradis. Den tykke pels, der er eftertragtet blandt mennesker, får dem som få skabninger i verden, til at nyde de voldsomme minusgrader. Om sommeren må de vandre ned i fjorden for at holde varmen. Jeg har altid været betaget af det store dyr. Dens vilde, men sky natur. De enorme muskler, der ligger tæmmet under den filtrede pels. De knoglesplintrende kampe hannerne kæmper. Ser du en moskusokse i naturen, står du selv i et ekstremt klima, som endnu ikke er blevet tæmmet af mennesker. Og sådan et sted er Kangerlussuaq. Det er temperaturen, der er skyld i, at jeg er blevet inviteret ud på denne tur. Normalt er sightseeingturen en del af turistprogrammet, men da bussen alligevel skulle varmes op, kunne jeg bare køre med. Bussen har stået stille hele weekenden, og den kolde temperatur får motoren til at fryse. Tankpasserens hjem ”Det er her, han holder til. Det er hans territorium,” forklarer Adam. Han har drejet bussen væk fra havnen og op ad bakkerne ved Kellyville. Isen skurrer under dækkene, og solen griber fat i klippekarmene, så den skyfrie himmel får en rød ramme. Adam læner sig fremad og stirrer ud over landskabet gennem sine øjne, hvis låg han har klemt sammen. De takkede klipper er blevet flade og runde, og enkelte sommerhuse, der er lukket ned for vinteren, pletter landskabet. Det er imellem dem, at moskusoksen Tankpasseren har sit ensomme kongerige. Han tabte engang en duel til en yngre han om en flok hunner, og nu vandrer han alene omkring Kangerlussuaqs havns tanke, hvor han har fået sit navn, og op ad bakkerne. Det er første gang, jeg skal se en moskusokse. Hvis altså, vi kan finde ham. Ingen perlekæde Kangerlussuaq er et af de mest usædvanlige steder i det danske kongerige. Og de fleste, der er her, oplever kun stedet i få timer. Bygden er vokset op omkring en gammel amerikansk base og militærlufthavn. Kangerlussuaqs huse knejser ikke som en arkitektonisk perlekæde. Enkelte træhuse er bygget i den klassisk grønlandske stil, men ellers dominerer containerhusene fra basens tid. Men byen er ideel for dem, som ønsker stilhed og ro. Eller isolation, om man vil. De 5-600 mennesker, der bor i bygden, har en bowlingbane, et idrætscenter og en bar i lufthavnen til at forlyste sig med. Rejsende fra Danmark lander her, inden de tager videre til Nuuk eller andre steder i Grønland. Og mange af dem, som kommer forbi denne bygd, når ikke ud af bygden. Endsige lufthavnen. Det er synd. For her vokser eventyret tydeligere frem end i Nuuk. Det er, fordi alt virker ekstremt på dette sted. Det er klimaet, der gør det. Sidste sommer blev her målt 47 grader i solen. Men her er også målt om vinteren minus 57 grader. Derfor er vinter og sommer i Kangerlussuaq to forskellige verdener. På grund af indlandsklimaet er området som en sneørken. Specielt omkring indlandsisen. Her er næsten ingen nedbør, og luften er så tør, at kulden ikke bider på samme måde som i Danmark. Fredet dyr ”Der!” udbryder han og peger. ”Hvor?” ”Der.” Tre rensdyr, hvis pjuskede pels er brun og gråhvid, rejser deres hoveder, virrer med ørene og stirrer mod bussen, der bumler op mod Kellyville. Da bussen er 30 meter fra dem, reagerer de. De traver gennem snedyngerne og på deres kraftige bagben springer de ud på vejen foran bussen. Tre sekunder efter er de ovre hos deres venner på vejens anden side. Deres muskler arbejder under pelsen, og hoppene er elegante og rolige. Med god grund. Modsat andre dele af Grønland, må man ikke jage her. Det er på grund af lufthavnen – for at sikre, at der ikke bliver skudt samtidig med, at et fly er ved at lette. Normalt ville deres eneste naturlige fjender ligesom moskusokserne derfor være ulve. Og de lever kun på østkysten. Men der er set krybskytterne i området. Moskusburger Dette er ikke Gran Canaria eller Mallorca. Du føler ikke, at du står på et transportbånd i en turistfabrik. Her siver eventyret ind under huden. Fem minutter efter, du er landet, kan du smage Grønland i lufthavnens cafeteria: Hvad med en luns rensdyr? Eller en bid af det mørke hvalkød. Eller måske skal du vælge moskusburgeren fra menukortet? Om vinteren kan du køre i hundeslæde, tage på moskussafari og køre ud til indlandsisen, der ligger omkring 25 kilometer væk. Det er angiveligt verdens eneste vej direkte ud til indlandsisen. På vej derud kan du se de vilde rensdyr og opleve verdens største moskusokser. Grønland har samtidig verdens største bestand. Alene på vestkysten skulle der være 4.000 moskusokser. Når isen og sneen smelter, kommer verdens nordligste, autoriserede golfbane til syne. Rundt om den kan du bade i søerne, sejle med vandcykel eller vandre på de frodige fjelde og campere på nogle af verdens ældste bjerge, som er næsten tre milliarder år gamle. Tankpasseren Pludselig står han der. På vej væk fra Kellyville, mens bussen tromler ned ad bjerget igen. Tankpasseren. Han står med let bøjet hoved mod os og fnyser. 25 meter væk. Den lange pels bølger filtret ned over dens muskuløse krop. Hornene hænger i to buer ned fra hans hoved og ender i to spidser. Så er vi her. I den ekstreme natur, som endnu ikke er tæmmet af mennesker. Adam træder på bremsen, så bussen stopper på den isglatte vej. Han ruller vinduet ned, og de to betragter hinanden et kort sekund. Pludselig trykker Adam på hornet, så bilen bræger. Tankpasserens næsebor udvider sig som reaktion. Ryster han? Bussen er kommet ind i hans domæne, og vi er en trussel. Moskusokser kan løbe 60 kilometer i timen. Selv op ad bakke kan de få en fart på 40 km/t. Han angriber ikke. Han stirrer på os og afventer vores næste træk. Og vi venter på ham med hævede kamera. Vinden siver ind og omkring Tankpasserens tykke pels, som får blæsten til at prelle af. Endelig ruller min guide vinduet op igen, så den isnende vind bliver kvalt. Han kører ind mod bygden igen og lader Tankpasseren være enehersker over sit territorium igen. Et vildt dyr i et vildt klima.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk