Konkurrence om at huse båd-projekt

Frederikshavn har nu også meldt sig på banen, men Hjørring fører stadig

HJØRRING:Det trækker op til et hundeslagsmål mellem Frederikshavn og Hjørring Kommuner, om at blive hjemsted for en ny stor bådvirksomhed med muligheder for beskæftigelse til 200 mand. Således meldte Frederikshavn sig i går også på banen. Men skal man tro Torben Johansen, der er en af bagmændene, så er Hjørring stadig favorit. - Hjørring er er nummer et. Blandt andet fordi der ikke behøves en havn tilknyttet virksomheden, sagde Torben Johansen forleden til NORDJYSKE. - Det her er både, der skal samles og færdiggøres, og det kan sagtens lade gøre uden adgang til vand, tilføjer Torben Johansen. Hverken Hjørring Erhvervskontor ved direktør Bo Geertsen eller Udviklingschef i kommunen, Rune Larsson har ønsket at kommentere planerne. Men så vidt NORDJYSKEerfarer, så er der tætte og seriøse forhandlinger blandt initiativtagerne og investorer fra Hjørring. Samtidig med, at der er konkurrence mellem to byer om projektet, opfordrer ledende politikere nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at leve op til et valgløfte om støtte til Nordjylland. -Det er et godt projekt, der er kommet på banen. Så nu må vi finde ud af, hvad der er op og ned i det løfte, som måske kan støtte projektet i Hjørring, siger amtsborgmester Orla Hav (S)