EMNER

Konkurrencen blomstrede

Deltagerne i distriktsmesterskabet dystede om dommernes roser og deltagelse i DM

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Selvom det er svært at få helt ro i et butikscenter, så prøvede arrangørerne i går at sørge for, at deltagerne i distriktsmesterskabet ikke blev forstyrret under konkurrencen.

- Deltagerne må ikke forstyrres, stod der på store skilte ved hver enkelt deltager ved gårsdagens distriktsmesterskaber i blomsterkunst i Aalborg Storcenter. 12 seniorer og seks juniorer dystede om dommernes roser, mesterskabet og ikke mindst en adgangsbillet til DM i Århus, hvilket vil sige enten en første- eller andenplads hos seniorerne og en førsteplads hos juniorerne. Det var ikke nok at sige det med blomsterne, det skulles vises, og koncentrationen var tydelig. Susanne Skovbo Larsen fra Mimosa Blomster i Hjørring var for sjette gang med til distriktsmesterskaberne, der arrangeres af den nordjyske afdeling af Danske Blomsterhandlere. - Det er fordi, man bliver dygtigere af det. Man får bedømt det, man laver, og det gør man ikke til hverdag, siger hun. Konkurrencelysten spirede hos Susanne Skovbo Larsen, da hun var i gang med dagens anden opgave, et blomsterbillede. - Det er ligesom alt andet sport og andre sportsudøvere, der får et kick ud af det. Jeg får også et kick ud af det pres, der ligger. Hun var ikke forstyrret af de mange handlende, der kiggede med på centertorvet. - Jeg er så fokuseret på det, jeg laver, at jeg lukker mig inde i en klokke. Hun har tidligere bundet sig til DM efter en andenplads i distriktsmesterskaberne. Denne gang strøg hun helt til tops lokalt og går dermed videre til DM sammen med Jannie Aamann fra Rebel i Aalborg. Hos juniorerne vandt Lotte Larsen fra Byens Blomster i Aars. Alle deltagere startede med opgaven kistepynt, og til hver opgave får de udleveret de samme materialer. Når dommerne skal bedømme hver enkelt kreation, ved ikke, hvem der står bag, da hver deltager blot har et nummer. Mens deltagerne var i gang med blomsterbilledet på centertorvet blev de overvåget af dommeren deriblandt Mette Kringel, der til hverdag driver blomsterbutik på Boulevarden i Aalborg og som er medlem af bestyrelsen af den lokale afdeling af danske Blomsterhandlere. - Vi arrangerer distriktsmesterskaberne for at gøre opmærksom på vores fag, siger Mette Kringel. Teknik og gode ideer er to af de vigtige forudsætninger for, at en blomsterdekoratør kan vokse sig rigtig god. Ifølge Mette Kringel ligger opgaverne i mesterskaberne ikke langt fra, hvad der bliver frembragt i det daglige rundt omkring i regionens blomsterbutikker. - Det kan være, at en butik eller et hotel der køber blomsterdekorationen, siger Mette Kringel.