Konkurrencestyrelsen vurderer nordjyske øjenoperationer

Region Nordjylland skal aflevere en redegørelse til Konkurrencestyrelsen i en omstridt øjenlægesag

Konkurrencestyrelsen anmoder samtidig om, at der ikke indgås kontrakt med øjenlægen, før styrelsen har afsluttet sin behandling af sagen, skriver DR Nordjylland. Regionen forsøger at få en øjenlæge til at slå sig ned i Vendsyssel ved at lokke vedkommende med et tilbud om, at han på forhånd er sikret en ordre på 625 grå stær operationer. Venstre er imod ideen, der ellers har været brugt med held flere gange tidligere i Nordjyllands Amt. Venstre er blevet usikker på, om metoden er lovlig, fordi operationerne tildeles en bestemt læge uden forudgående udbud. Konkurrencestyrelsen blev gjort opmærksom på dilemmaet - og har som sagt bedt om en redegørelse og anmodet om at lægen ikke tildeles operationer, før styrelsen har talt.

Forsiden