Konkurs i Vejle kan sikre FfI overlevelse

Trods samlet nederlag i kvalifikationskampe til Lemvig forventer FfI Håndbold at blive i 2. division

Jens Ole Pedersen
Thomas Rømer og FfI Håndbold overlever tilsyneladende alligevel i 2. division.Arkivfoto: Henrik Louis
Frederikshavn 19. maj 2014 16:09

FREDERIKSHAVN: Selv om FfI Håndbold blev samlet taber af de to kvalifikationskampe til næste sæsons 2. division i herrehåndbold mod Lemvig Håndbold 2, ser det ud til, at frederikshavnerne får lov til at blive i 2. division.

- En konkurs hos Vejle Håndbolds 1. divisionshold tidligere i år har udløst en ekstra plads i næste sæsons 2. divisioner, og vi står øverst placeret på reserveholdslisten hos Dansk Håndbold Forbujnd, fortæller FfI-træner Thomas Rømer.

FfI vandt returkampen over Lemvig Håndbold med 25-20 men blev samlet taber med 47-52.

- Men de to point vi fik i returkampen gør os til det øverst placerede hold på reserveholdslisten, der skal tages i brug for at finde et ekstra hold i 2. division efter Vejle Håndbolds degradering.

- Ferie hos DHF betyder, at der måske går en uge, inden vi får en endelig bekræftelse på, at vi fortsat skal spille i 2. division, men jeg forventer helt klart, at vi også er i den række efter sommerferien, siger Thomas Rømer.

I returopgøret mod Lemvig Håndbold var stillingen ved pausen 10-10, men i anden halvleg bragte FfI sig foran med seks mål og vandt altså sikkert med 25-20.

I målet stod Christian Hedegaard stærkt for FfI, og topscorer blev Niels Sørensen med 8 mål.

Peter Zeuthen spillede afskedskamp for FfI.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...