Konkursen er sat på stand by

Kommunen garanterer for lån på 3,8 mio. kr. forudsat at kollegiet finder fremtidssikret løsning.

Hans Christensen
Frederikshavn Ungdomskollegium reddet på målstregen.
Virksomhedsøkonomi 4. september 2011 09:00

Frederikshavn Kommune kommer nu det nødlidende ungdomskollegium til undsætning. Som tidligere omtalt har Frederikshavn Ungdomskollegium en akut likviditetskrise, og byrådet besluttede forleden af stille garanti for lån til dækning af maksimalt 3,8 mio. kr. Kommunens garanti er nødvendig, hvis kollegiets bank skal hæve kassekreditten. En forudsætning er dog, at ungdomskollegiet fremover skal fusionere med en almen boligforening eller finde en tilsvarende løsning, som på langt sigt løser kollegiets problemer. - I kollegiets bestyrelse har der været en vis træghed mod idéen om at blive en del af en boligforening. Nogle frygter, at det vil gå ud over det uddannelsesmæssige perspektiv og kollegiedelen, siger Erik Sørensen (S), der netop har overtaget posten som bestyrelsesformand for kollegiet. Flere byrådsmedlemmer opfordrede til at finde en løsning, så Nordjyllands Sports College kan flytte tilbage til kollegiet. Sportscollege bor pt. til leje på Hotel Jutlandia.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...